På cykel til Polen med ladet fyldt op med bøger

Litteratur: Så er der planlagt en spændende, litterær cykeltur fra Bornholm til Polen
Jacob Dammas og Józefina Jarmużewska – på litterær cykeltur

En af de nyeste titler ombord på dette års udgave af BookBike DK-PL er filmmanden og forfatteren Jørgen Leths kommende bog “Leth på polsk” med tekster om hans rejser til Polen bag jerntæppet i slutningen af 1950’erne og starten af 1960’erne.

Den og mange andre spændende danske og polske bøger skal køre rundt på Bornholm og ned til Świnoujście i Polen på en specialdesignet ladcykel. Cyklen skal trædes ved pedalkraft af folkene bag projektet, danske Jacob Dammas og polske Józefina Jarmużewska, i samarbejde med frivillige lokale cykelryttere.

(Fortsættes under billedet)

Der er tour start fredag kl 13.30 fra Nyker foran Christiania Bikes fabrikken, hvor Jørgen Leth vil tone frem på skærmen online (altså ikke live) og kommentere cyklen og projektet.

Undervejs på BookBike touren er der planlagt adskillige såkaldte “kulturelle stoppesteder” med forfattermøder, oplæsning, litterær koncert og samvær for publikum, både ude i felten og inde. Der er fri entré til alle events.

Projektet vil også kunne følges online på www.bookbike.dk og Facebook, hvor initiativtagerne hver dag vil lægge video, foto og tekst op fra deres rejse.

Formålet er at forbinde mennesker og steder i Østersøregionen via cykling og bøger og dermed præsentere dansk-polsk litteratur på tværs af grænserne på en ny mobil måde.

Spændende gæster
Gæsterne vil bl.a. være Jørgen Leth (online/Nyker),  Ingrid Kofod Larsen (i Martin Andersen Nexøs Minderstuer) med oplæsning fra “Ditte Menneskebarn” på dansk og polsk, Eva Maria Jensen (på Svanekegaarden) om Carl Nielsens “Min fynske barndom” i polsk kontekst inklusive klaverkoncert og fællessang, Jakob Seerup om den danske diplomat i Polen Jørgen Mogensen (på Svaneke kirkegård), Bogusława Sochańska (i kunstcafé El Papa Świnoujście) om at oversætte danske forfattere til polsk herunder Olga Ravns “De ansatte”, Inger Christensens “alfabet”, Morten Nielsens “Krigere uden Vaaben” m.fl.

Og endelig kan publikum møde BookBike’s initiativtagere danske Jacob Dammas og polske Józefina Jarmużewska flere steder (på torvet i Åkirkeby, ved Martin Andersen Nexøs Mindestuer og Møbelfabrikken i Nexø, ved Svanekegaarden og Store Torv foran William Dam boghandel i Rønne).

De har hjulpet
Samarbejdspartnere er bl.a. Christiania Bikes, danske og polske forlag og boghandlere, Unity Line Ferries, Svanekegaarden, Martin Andersen Nexøs Mindestuer, kunstcafé El Papa Świnoujście, Griffen Hotel, Kanns Hotel, Møbelfabrikken, Baltic Home Świnoujście, Bornpol, Skilte Signe, og støttet af Statens Kunstfond, Carl Nielsen Legatet og Den Danske Ambassade i Polen.

Du vil måske også synes om

Hvad gemmer sig i din gamle computer?

GENGRUG: Hvad sker der egentlig med den gamle mobiltelefon, elkedel eller computer, når den er udtjent? Og hvilke værdifulde ressourcer gemmer sig i elektronikken?   Svarene på, hvad der gemmer sig i den kasserede elektronik, sætter Bornholms Folkebiblioteker og BOFA fokus på tirsdag 22. september kl. 10 på Rønne Bibliotek,

Læs mere »

Erhvervslivet støtter op om fælles markedsføring af øen

TURISME: Mens Destination Bornholm ser tilbage på et rekordår i 2025, oplever organisationen samtidig stigende opbakning fra øens turisterhverv. Næsten 600 lokale virksomheder bidrager til den fælles markedsføring af øen, heraf 40 nye det seneste år. Og bornholmerne er glade for turisterne… Besøgstal og turismeomsætning på Bornholm har nået nye

Læs mere »

Ny familieserie vækker vikingetiden til live for børn og voksne

TV: I DR’s nye fiktionsserie ”Aros Skattens Hemmelighed” bliver en almindelig museumsudflugt starten på en hæsblæsende skattejagt, hvor nutidens Aarhus møder vikingetidens myter, magtkampe og hemmeligheder.   Mange familier leder efter fortællinger, de kan samles om – historier, der både underholder, vækker nysgerrighed og giver noget at tale videre om, når skærmen

Læs mere »