Færgerne har næste års sejlplan klar

TRAFIK:  Sejlplanerne for færgerne til og fra Bornholm i 2024 er nu klar. Det er en sejlplan med lidt færre afgange i forhold til i år. Priserne stiger…

Express 5 kommer til at tage det største slæb næste år, hvor der sejles lidt færre afgange med Max eller Express 1.

Færgetrafikken til og fra Bornholm er nu sat i system i form af sejlplanen for 2024. Sejlplanen er netop gjort offentlig på bornholmslinjen.dk, og det betyder, at der nu kan bookes billetter til hele næste år.

Sejlplanen indeholder 3624 afgange i 2024 mod 3705 afgange i 2023. Det er 2,3 procent færre afgange.

”Vi fjerner afgange i skuldersæsonen, hvor vi sejler færre afgange med vores højkapacitetsfærge. I planen lige nu er det Max, indtil vi kender resultatet af forsøget med at bytte Max med Express 1”, fortæller Molslinjens kommercielle direktør, Jesper Skovgaard.

Priserne stiger
Som varslet kommer priserne samlet set til at stige, da de stigende olieomkostninger de seneste år slår igennem i sejlplan 2024.

”Langt han ad vejen vil Bornholmerne opleve de samme priser, som i dag. Der vil stadig være mange billetter til 99 kroner at finde – blot færre end de foregående år”, siger Jesper Skovgaard.

Hvis Express 1 mere permanent bliver sat ind ved siden af Express 5, vil det kompensere for den kapacitet, som mistes ved de færre afgange.

”Og så får vi også det fulde udbytte af Express 5 i næste års højsæson, når opmarchbanerne i Rønne bliver færdige”, slutter Jesper Skovgaard.

Du vil måske også synes om

Bornholm skal være bedre til at transportere krydstogtsgæster rundt på øen

TURISME: Bornholm har forbedret gæsteoplevelsen for øens krydstogtgæster, men der samtidig er potentiale for større geografisk spredning og bredere lokal værdiskabelse. Og et overvældende flertal på øen byder krydstogtsgæsterne velkomne…   En helt ny rapport, udarbejdet af CRT for Rønne Havn og Destination Bornholm, viser styrker og muligheder for forbedringer

Læs mere »

Den professionelle…

HÅNDVÆRK: Simon Leegaard Rømer er ikke bare bornholmer med stort B og en usædvanlig hyggelig mand – han er også en del af det super-professionelle team fra Knudsker VVS Vist kan 50-årige Simon Leegaard Rømer godt lide at være blandt kammeraterne på fisketur i Sverige, men vær sikker på, at

Læs mere »