
FÆRGERNE: Express 1 har i en periode ligget på Krydstogtkajen, mens Povl Anker har ligget ved Tværmolen.
Arbejdet med landstrøm til Express 1 går i gang i dag, og derfor giver det nu mening at flytte Express 1 tilbage til Øernes Kaj, så arbejdet med at etablere landstrøm hele tiden kan holdes op imod færgens placering i lejet.
Derfor har Rønne Havn og Bornholmslinjen i fællesskab besluttet, at sende Express 1 tilbage til Øernes Kaj, mens Povl Anker så kan finde tilbage til Krydstogtkajen.



