POLITI: En 66-årig mandlig bilist fra Sjælland blev bragt til standsning ved færgeankomsten mandag eftermiddag, idet han havde monteret sorte EU-mærker på bilens nummerplader, som dermed dækkede de originale blå mærker. Manden blev derfor sigtet for overtrædelse af registreringsbekendtgørelsen.
Mandag inddrog politiet iøvrigt endnu to sæt nummerplader. I det ene tilfælde grundet restance på bilen og i det andet tilfælde grundet manglende syn.




