Koldskål med kefir og marinerede jordbær

Her er en opskrift på en raffineret udgave af sommerens store hit, koldskål. Denne gang med beredt med mælkens Champagne, den sunde kefir…

Koldskål med marinerede jordbær – velbekomme! (Foto: Arla)
Koldskål er en af danskernes absolutte favoritter i sommermånederne. Ja, faktisk er danskerne så vilde med koldskål, at den nu føres året rundt i flere butikker.
De fleste af os kender den traditionelle kærnemælkskoldskål, der typisk fås enten med tykmælk og æg eller citron og vanilje. Det er en smagssag, hvilken udgave man foretrækker.
Og der bliver spist – eller drukket – rigtig meget koldskål i Danmark. Sidste år blev der således solgt næsten 1 mio. liter koldskål bare i en enkelt uge i juni – og danskerne fortsætter med at sætte mere og mere koldskål til livs.
Her giver vi opskriften på en koldskål med kefir – det velsmagende og sunde mælkeprodukt, der angiveligt oprindeligt stammer fra Kaukasus-området, men som er blevet spist overalt i Østeuropa og Mellemøsten i generationer. Senere bredte det sig op gennem det vestlige Europa og Skandinavien, hvor Danmark omsider fik produktet på hylderne for et par år siden.
Kefir indeholder mange flere sunde bakterier end yoghurt og selv skyr. Og så er den utroligt velsmagende med sin syrlige og let perlende smag. Mælkens Champagne, som den ofte omtales. Prøv at lave din koldskål med kefir. Her kommer opskriften fra Arla (hvis egen kefir er en af de billigste på markedet og hvis smag ligger tættest på den kefir, der forhandles i det østlige Europa, hvor kefiren stammer fra.
Koldskålen
2 æggeblommer
3 spsk sukker
Kornene fra 1 vaniljestang

1 spsk citronsaft
1 liter Kefir

Marinerede jordbær

500 gr jordbær
1/2 dl koncentreret hyldeblomstsaft
1/2 dl. koldt vand
1 spsk finthakkede, friske mynteblade

Pynt

Friske mynteblade

Koldskål
  • Pisk æggeblommer, sukker og vaniljekorn lyst og luftigt. Tilsæt kefir og citronsaft. Rør det godt sammen og smag til. Stil koldskålen tildækket i køleskabet.
Marinerede jordbær
  • Skyl jordbærrene, nip stilken af og del de store jordbær i kvarte. Pisk hyldeblomstsaft, vand og mynte godt sammen til en marinade. Vend jordbærrene i marinaden.
  • Hæld koldskålen op i fire skåle. Fordel de marinerede jordbær herpå, pynt med friske mynteblade og server. Kan evt. suppleres med kammerjunkere.

 

Du vil måske også synes om

14-årig kørte på hurtig knallert – lidt for hurtig…

POLITI: Man skal huske at have tingene i orden – også, når man kører på knallert. Det måtte både en 29-årig mand og en 14-årig dreng sande i går: Tirsdag ved middagstid blev en 14-årig dreng fra København stoppet på en knallert på Zahrtmannsvej i Rønne. Drengen blev herefter sigtet

Læs mere »

Glemte du at strække ud? Bare rolig…

SUNDHED: Bornholmnyt.dk’s sundhedsekspert, osteopat Philip Brunke Fagralid, skriver om at strække ud efter træning – er det virkeligt så vigtigt? Læs artiklen og bliv klogere…   Af Philip Brunke Fagralid Du har måske sagt det til dig selv mere end én gang efter træning: “Jeg skal huske at strække ud,

Læs mere »

Flåterne stortrives i efteråret

SUNDHED: Helle Sydendal mistede hørelsen og blev lammet efter et flåtbid. Nu har hun skrevet en bog, der skal gøre danskerne klogere på flåter, og hvordan man undgår flåtbid. Her i efteråret er det højsæson for jagt, svampeture, løb i skoven og hundetræning, men også for flåterne. De er aktive

Læs mere »