Musikalske venner mødes på Svanekegaarden

MUSIK: Det er to ualmindeligt gode musikalske venner, der mødes på Svanekegaarden onsdag 9. august – og så bydes også på spændende kunst i det spændende hus i Svaneke i denne uge

Jan Harbeck & Janus Templeton

 

Det er to ualmindeligt gode musikalske venner der mødes på Svanekegaarden onsdag 9. august kl. 19.30: Det er saxofonisten Jan Harbeck og trommeslageren og bassisten Janus Templeton.

Jan Harbeck er en landets mest efterspurgte saxofonister, og han er kendt for sin bløde klang og udadvendte spillestil. Han har modtaget Ben Webster Prisen, og hans udgivelser er blandt de absolut bedst sælgende danske jazzplader igennem de seneste 15 år.

Også bassist
Janus Templeton er primært kendt som en formidabel trommeslager, og han har spillet sammen med nærmest alle på den danske jazzscene. Han gør altid musikken levende og former i den grad musikken med sin store musikalitet såvel som gode energi. Hvad der er mindre kendt er, at han også spiller kontrabas, hvor det swinger uhørt godt, ligesom han er en skøn sanger.

Fantastisk aften
Det er ikke så tit de spiller sammen og slet ikke som duo, så når de endelig gør det, bliver det en fantastisk aften:  En kæmpe musikalitet, livserfaring og en mængder gode fortællinge, der skaber en helt særlig og intim stemning og med fokus på den gode melodi, sammenspil, energi og kærlighed er musikken nærværende, velswingende, intens og farlig.

To spændende udstillinger
Og så byder Svanekegaarden på to nye udstillinger “Kender du typen?” og “Dagdrømme i Svaneke” af henholdsvis Gitte Helle og Evelyn Noval. Der er fernisering torsdag 10. august fra kl. 17 til 18.30.

“Kender du typen?” ses i udstillingssalen. Hos kunstneren Gitte Helle, finder man et surrealistisk univers af halshuggede kongelige porcelænsfigurer. Mennesker, dyr, arme og ben skifter lystigt og meget humoristisk plads og skaber nye overraskende og tankevækkende figurligheder. Ved første øjekast genkender man den lille havfrue, men ved nærmere eftersyn ser man, at ansigtet er skiftet ud med det sørgmodigste hundehoved. Fra loftet hænger smukke poetiske lamper, lavet af mågestel og musselmalede kopper, enkelte også med arme og ben.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Figur af Gitte Helle

 

“Containerjuvelen” rummer ligeledes en serie af Gitte Helles grafiske værker samt et udvalg af hendes skrotsmykker. Siden 1991, før man i folkemunde begyndte at tale om bæredygtighed, har Gitte Helle designet Containerjuveler, smykker fremstillet af materialer, som andre har mistet interessen for. Hun har høstet stor anerkendelse herfor og har blandt andet kunnet ses på Louisiana, Arken, i Paris, Berlin og adskillige andre steder i Danmark og i udlandet.

Gitte Helle er uddannet fra Kunsthåndværkerskolen, Kolding 1986, Billedskolen i Kbh. 1987 og Institut for ædelmetal, København 2007. Til udstillingen på Svanekegården, er Gitte Helle gået betydelig op i størrelsen på sine værker, og hun garanterer at det ikke bliver kedeligt.

Dagdrømme
Udstillingen “Dagdrømme i Svaneke” ses i teaterfoyeren, hvor Evelyn Noval viser sine Svanekebilleder udført i tusch og akvarel.

Evelyn Noval arbejder også med  keramik, stentøj og smykker: Alskens genbrugsmaterialer, Hun blev færdiguddannet på Designskolen i København 1967, fik eget værksted fra 1967. Først i København og fra 1975 på Bornholm. Hun har haft smykkeværksted siden 1990 og er medlem af Væksthuset 4D i Svaneke.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Svanekebillede af Evelyn Noval.

 

Evelyn Noval debuteret på Kunstnernes Efterårsudstilling 1969 og har udstillet og solgt til museer og kunstforeninger i ind- og udland Hun har permanent udstilling og salg i København hos ”Artium” og ”Illums Bolighus”.

Du vil måske også synes om

Børn fik skøn dag i Middelaldercentret

BØRN: SportsCar Bornholm donerede sidste år 90.000 kr til Bornholms Hospitals børneafdeling. Forleden var børnene til et forrygende arrangement på Bornholms Middelaldercenter   SportCar Bornholm donerede sidste år 90.000 kroner, som skulle gå til arrangement for børn, der har en tilknytning til Bornholms Hospital, deres søskende og forældre. Hospitals børneafdeling

Læs mere »

Landbrugspolitik: Landmænd valfarter til stormøde

Landbrug: Knapt 3.000 har foreløbigt meldt sig til Landbrug & Fødevarers stormøde om regeringens landbrugspolitik.   Landbrug & Fødevarers stormøde for landmænd og fødevarevirksomheder på mandag bliver i et tætpakket Odense Congress Center. Torsdag middag nærmer tilmeldingerne sig 3.000. Det betyder, at stormødet nu flyttes fra en lokation til en

Læs mere »

14-årig kørte på hurtig knallert – lidt for hurtig…

POLITI: Man skal huske at have tingene i orden – også, når man kører på knallert. Det måtte både en 29-årig mand og en 14-årig dreng sande i går: Tirsdag ved middagstid blev en 14-årig dreng fra København stoppet på en knallert på Zahrtmannsvej i Rønne. Drengen blev herefter sigtet

Læs mere »