Vi elsker at bowle – og nu er der nyheder i bowlingcentret

BOWLING: Det populære bowlingcenter i Rønne har fået en flot opgradering – og fejrer det med et særdeles godt tilbud til øvede og nybegyndere resten af juli

Bowlingcentret i Rønne.  (Foto: Torben Ager)

 

En af de herligste fritidsbeskæftigelser er et spil bowling: Alle elsker det simpelthen – unge og ældre, mænd og kvinder, piger og drenge.

Og nu er der godt nyt til alle de mange glade bowling-spillere på Bornholm – og de mange turister, der også elsker at tage et spil: Bowlingcentret Rønne på Torneværksvej har fået en gevaldig opgradering, nye tavler og styremaskiner, der gør spillet endnu sjovere.

Det fortæller de to på Bornholms så velkendte indehavere, Susanne Agger og Søren André Hansen.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Susanne og Søren – velkommen til bowling. (Foto: Torben Ager)

 

Og de fejrer de gode nyheder med et særdeles godt tilbud til nye og gamle spillere: Kom og spil for 25 kroner resten af juli – det er noget af et tilbud.

Og en særdeles god grund til at prøve kræfter med spillet, der er lige morsomt, om man er to eller flere, der spiller. Og nu er det som nævnt blevet endnu nemmere at hygge sig med spillet – også for de to indehavere, der nu har fået mere tid til at hygge om gæsterne på de talt 10 baner, der er i centret.

Inde på bowlingcentret.dk kan man se sommerens åbningstider og de sædvanlige priser, men hvis man vil bowle til særdeles, kan man roligt sige, favorabel pris, så er det nu, man skal møde op.

Og Susanne og Søren er jo ikke et populært værtspar for ingenting: “Skulle der være nogle regnvejsdage, så ring herop – så kan det være, vi holder ekstra åbent,” lyder det fra parret.

Bowlingcentret stiller også lokaler og baner til rådighed for hele tre bowlingklubber på øen: Seniorbowling Bornholm, Viking Rønne Bowlers og Bornholm Bowling Klub. Så kom ikke og sig, at der ikke er stor interesse for sporten her på øen.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Der er kommet nye og spændende animationer i centret. (Foto: Torben Ager)

 

Og bowlingcentret bruges til meget andet – cafeteriaet til alt fra konfirmationer til bisættelser.

Til hverdag kan man købe populære arrangementer som en lækker buffet inklusiv en times bowling, pizzabuffet samt en række populære retter som hakkeplanke, lakse- eller kyllingeplanke, burgere, fiskefilet med pommes frites m.m.

Og bowlingcentret er naturligvis det helt perfekte sted til at fejre børnefødselsdag med bowling, sodavand eller slush ice, kagemænd, slik, gaver og noget mad, som børnene elsker.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Susanne – travl værtinde i bowlingcentret. (Foto: Torben Ager)

 

Og centret har taget højde for alt – på hjemmesiden kan man sågar downloade den helt rigtige invitation til sin fødselsdag.

Bowling stammer – som meget andet – fra USA og spilles både som turneringsspil eller som underholdning. Danmark har haft flere spillere i verdensklasse, især blandt damerne.

Du vil måske også synes om

Nederlag i Hvidovre trods fantastisk opbakning

FODBOLD: Viking-RIK’s damer i Københavnsserien leverde en flot indsats, men tabte alligevel trods flot opbakning i Hvidovre   Det blev til en lidt besynderlig fodboldkamp, da Viking-RIK’s damer var på besøg hos Hvidovre IF til en kamp i Københavnsserien. Bornholmerne kom godt fra start, alligevel bragte HIF sig foran 2-0,

Læs mere »

Seje: Ny overbevisende sejr til bornholmske drenge

FODBOLD: På en lun efterårsdag tog Elite Bornholms U16-drenge imod Boldklubben Stefan fra København, og endnu en gang leverede holdet en suveræn indsats i en fejende flot 6-0 sejr. Også sejr til U14 drengene.   Til trods for afbud fra flere faste spillere viste samtlige spillere stor kvalitet, engagement og

Læs mere »

Nu gør Anna København sødere

ERHVERV: Karamel Kompagniet har – i bogstaveligste forstand  – åbnet en lækker butik i hjertet af København, og det strømmede ind med gratulanter, da der var reception i den nye butik.   Det strømmede ind med gratulanter, da Anna Knightsbridge og personale kunne byde velkommen i Karamel Kompagniets flotte, nye

Læs mere »