Gomârn Borrinjholm

Onsdag 26. april – Solen står op kl. 05:31 dagen og går ned kl. 20:25
Dagen er tiltaget med 7 timer og 45 minutter

Arnager bro (Foto: Torben Ager)

Onsdag får vi mest tørt vejr og perioder med lidt eller nogen sol.
Temperaturen bliver mellem 6 og 9 grader.
Jævn til hård vind omkring vest, med vindstød op til kulingstyrke, der ud på eftermiddagen aftager lidt.
I nat mest tørt med vekslende skydække.
Temperaturen falder til mellem 2 og 5 grader, og dertil en let til frisk omkring vest, ved kysterne stedvis hård vind.

Luftfugtighed: 61%
Uv index: 3.6
(kilde:DMI)

Idag er det Cletus dag
Sandsynligvis efter pave Cletus, Roms tredje pave, også kaldet Anakolutis. Han blev hals­hugget år 91, og hans knogler opbevares i Vatikanet.

Vi siger tillykke
1988 = Pelle Emil Hebsgaard – skuespiller, musicalperformer
1965 = Kevin James – amerikansk skuespiller og komiker
1960 = Martin Arli – artist, cirkusdirektør
1949 = Peter Schaufuss – danser, koreograf, balletmester
1938 = Duane Eddy – amerikansk guitarist
1933 = Carol Burnett – amerikansk skuespillerinde, komiker, entertainer

Hvad er der sket på datoen 26. april
1832 – Forfatteren Henrik Hertz, der hidtil har skrevet under mærke, vedkender sig sine pseudonymer, og dermed sit forfatterskab.
1876 – Europas ældste (udenfor de britiske øer), eksisterende fodboldklub Kjøbenhavns Boldklub grundlægges, i dag en del af overbygningen F.C. København.
1923 – Den senere engelske konge, George 6., vies til Elizabeth Bowes-Lyon – den engelske dronningemoder, som dør i 2002.
1925 – Feltmarskal Paul von Hindenburg vælges til præsident (Reichspräsident) i Tyskland under Weimarrepublikken.
1933 – Gestapo, Nazitysklands hemmelige politi, oprettes.
1937 – Guernica, baskernes vigtigste by, bombes af tyske fly; 1645 omkommer, og 900 kvæstes.
1942 – Den værste minekatastrofe i historien indtræffer i Manchuriet, Kina, hvor 1.549 minearbejdere omkommer ved en eksplosion.
1959 – De første civile jetfly – en Caravelle – kommer til Danmark.
1964 – Tanzania dannes ved en samling af Tanganyika og Zanzibar.
1985 – Bullshit-rockeren Palle Blåbjerg likvideres med maskinpistol på åben gade i Valby.
1986 – Tjernobylulykken på atomreaktor nr. 4 ved Tjernobyl i Ukraine medfører den største, civile atomkatatrofe og udbredt radioaktiv forurening over det meste af Europa og Sovjetunionen.
1987 – Lederen af den højreorienterede franske Den Nationale Front, Jean-Marie le Pen, stiller op som præsidentkandidat.
1995 – Polens præsident Lech Wałęsa er på officielt besøg i Danmark.
2005 – Syrien trækker sine styrker ud af Libanon for at følge linjen i en FN-resolution. Denne begivenhed kaldes også for Cedertræsrevolutionen.
2007 – Bronze natten – bølleoptøjer blandt russisksprogede i Tallinn

Kilder: DMI, dagsdato.dk og wikipedia

Seneste artikler

Fik du læst?

Ventetid…

 Mon ikke vi alle har prøvet at vente og vente, så vi næsten ikke kunne holde det ud? Det kræver al vores tålmodighed, men vi

Læs mere »