BEOF præsenterer stærkt resultat

ÅRSREGNSKAB:  Bornholms Energi & Forsyning kommer ud af 2022 med et overskud på 35 mio. kroner efter skat. Resultatet er opnået i et historisk vanskeligt år, og ledelsen betegner resultatet som stærkt.

Bornholms Energi & Forsynings administrationsbygening på skansevej 2 i Rønne(Foto: Torben Ager)

 

Krig i Ukraine, energikrise, inflation, leveringsvanskeligheder, indefrysningsordninger og mange bekymrede kunder kendetegnede 2022. I lighed med øvrige aktører i energibranchen oplevede BEOF også, hvordan interessen for el pludselig ændrede sig.

“El blev fra den ene dag til den anden et høj-interesseområde hos den danske befolkning, og det kunne mærkes. Vores kunder var bekymrede og var i øget grad i kontakt med BEOF – og samtidig skulle vi naturligvis også håndtere de ordninger, der blev vedtaget fra politisk hold. 2022 var et meget travlt år,” siger Claus M. Andersen, adm. direktør i BEOF.

Sundt selskab
Til trods for udfordringerne, leverer BEOF et stærkt resultat:

“Det er med til at understrege, at bornholmerne fortsat har et sundt og stabilt forsyningsselskab. Vores bredde af forsyningsarter og det forhold, at vi baserer el- og varmeproduktionen på forskellige kilder, er med til at sikre et robust energisystem og et robust BEOF. Det gode resultat skal bidrage til, at både BEOF og Bornholm er godt rustet til de spændende projekter, der ligger forude,” siger Claus M. Andersen.

Indtjening på “eksport”
Selskaberne i BEOF påvirker på hver deres måde årets resultat, og det selskab, der bidrager mest til det positive resultat, er Bornholms El-Produktion.

“I 2022 leverede Bornholms El-Produktion et solidt overskud på 52,6 mio. kr. efter skat Energikrisen betød, at den samlede forsyning i Danmark hele tiden skulle sikres. Det udløste en øget efterspørgsmål på el, som havde positiv effekt på vores selskab. Det er dog vigtigt at bemærke, at overskuddet i Bornholms El-Produktion primært er genereret til markedet udenfor Bornholm,” forklarer Claus M. Andersen, og fortsætter:

Holde priserne nede
“I modsætning til vores produktionsselskab, så tabte vi 7,8 mio.kr. efter skat i Bornholms Energi, som står for køb og salg af el til forbrugerne på Bornholm. Det skyldes bl.a., at vi i fjerde kvartal besluttede at fjerne vores indtjening på de kilowatt vi leverer, og holde priserne så langt nede som muligt for dermed at kunne give vores lokale el-handelskunder billigere el. Det var en svær tid for alle, og det var vores måde at give tilbage til bornholmerne på.”

Rådgav kunder
Som følge af krisen brugte BEOF i 2022 mange ressourcer på at hjælpe og rådgive de mange kunder, der henvendte sig.

“Mange kunder blev nysgerrige på fordelene ved at skifte fra fast til variabel pris, nogle fik sparetips og rådgivning, og andre fik hjælp via vores afdragsordninger,” fortæller Claus M. Andersen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Claus M. Andersen

 

Resultaterne for BEOF’s øvrige selskaber fordeler sig således, at Bornholms Spildevand har et positivt resultat på 6,9 mio. kr. og Bornholms Vand og Bornholms Varme er selskaber i balance.

BEOF i 2023
BEOF forventer en normalisering af forholdene i 2023.

“Vi ønsker og håber naturligvis, at energikrisen løjer af. Derfor forventer vi heller ikke et overskud i samme størrelse som i 2022. Vi skal fortsat være en sund forretning og skabe energi til Bornholm, også når der opstår kriser som sidste år,” slutter Claus M. Andersen.

 

Du vil måske også synes om

Linda har ingen ventetid når livet gør ondt

TERAPI: Familieterapeut Linda Agnete Nyberg tilbyder samtaler til mennesker med ondt i livet samt til børn særlige behov – og til deres forældre. Og Linda har ingen ventetid   ”Terapikammeret” er det meget passende navn på den virksomhed, som lærer Linda Agnete Nyberg driver fra sit hjem på Midgårdsvej i

Læs mere »

U16 drenge blev suveræne rækkevindere efter ny storsejr

FODBOLD: Elite Bornholms U16 drenge blev suveræne rækkevindere efter flot sejr på 4-0 over CIK. Også sejr til U14 drenge i Dragør… Elite Bornholms U16-drenge sluttede efterårssæsonen af med manér, da holdet besejrede Christianshavns IK med 4-0. Dermed kan drengene glæde sig over at være suveræne rækkevindere med maksimumpoint efter

Læs mere »

Lasse Oszadlik ny formand for Folk & Sikkerhed

PERSONALIA: Folk & Sikkerhed har udpeget Lasse Oszadlik som ny formand for lokalforeningen på Bornholm. Han overtager posten efter Johnny G. Larsen og skal videreføre arbejdet med at gøre Bornholm til frontløber i udviklingen af det nye totalberedskab.    Med erfaring fra initiativet Frivillig Beredskabsplan vil den nye formand for

Læs mere »