Bornholms Internat fandt nye hjem til rekordmange dyr

Dyrenes Beskyttelses internat på Bornholm fandt i 2022 nye hjem til flere dyr end nogensinde før. Året har været travlt, men det glæder internatet, at bornholmerne tænker på dem når familien skal udvides.

Særligt kattene har fyldt meget på Bornholms Internat. Foto: Dyrenes Beskyttelse.

 

Dyrenes Beskyttelses internat på Bornholm fandt i 2022 nye hjem til flere dyr end nogensinde før. Året har været travlt, men det glæder internatet, at bornholmerne tænker på dem, når familien skal udvides.

Bornholms Internat har slået rekord, når det kommer til at finde nye hjem til dyrene. I 2022 fik 255 dyr et nyt hjem. Det er en stigning på 133 procent flere nye hjem i forhold til 2021.

“2022 var et travlt år, hvor vi tog imod flere dyr, end vi nogensinde havde forestillet os muligt. Det har været helt vildt,” siger Lone Bendixen, Internatleder på Bornholms Internat.

Tænker kreativt
Det høje antal formidlede dyr har året igennem givet travlhed og flere gange i løbet af 2022 har internatet måtte tænke kreativt, for at kunne hjælpe de mange dyr som havde brug for det. Det har resulteret i nødafdelinger og udvidelser året igennem.

“Selvom de svigtede katte har fyldt meget, så har marsvinene også fyldt en del, og vi har løbende bygget nye afdelinger, så vi kunne huse de mange dyr,” siger Lone Bendixen.

Travlheden på Bornholms Internat afspejler udviklingen på landsplan, hvor Dyrenes Beskyttelses ti internater satte rekord med 9085 formidlede dyr – 12 procent flere end i 2021.

Store sager giver travlhed
Den øgede travlhed skyldtes først og fremmest, at flere og flere bornholmere ved, at der er hjælp at hente, hvis de oplever dyr i nød. Siden Lone Bendixen åbnede dørene 1. oktober 2021, er antallet af dyr steget og steget. En del bliver indleveret af private, men mange af dyrene kommer med mere triste skæbner.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Lone Bendixen (Foto: Dyrenes Beskyttelse)

 

“På et tidspunkt var vi ude at hente 37 katte fra et hjem, hvor opgaven var vokset ejer over hovedet. I disse situationer er jeg glad for, at vi kan træde til, for her hjælper vi både dyr og mennesker, og det gør en stor forskel,” siger Lone Bendixen og fortsætter:

“Vi har også flere gange modtaget mere end 20 marsvin, som enten er blevet dumpet eller også er opgaven vokset ejer over hovedet. Dumping er aldrig løsningen, og vi løber virkelig stærkt, når vi får de store sager ind,” siger Lone Bendixen.

Hjælp fra frivillige
I løbet af 2022 fik Bornholms Internat hjælp af flere frivillige plejefamilier til at håndtere de mange dyr. Særligt hen over sommeren har 27 familier åbnet deres hjem, og hjulpet med at passe og pleje de mange killinger.

Selvom mange dyr har fået et nyt hjem i 2022, så er der stadig mange dyr på internaterne i Danmark – heriblandt på Bornholm. Lone Bendixen håber derfor at bornholmerne fortsat vil tænke på internatet hvis familien skal udvides med et kæledyr.

Du vil måske også synes om

Sussie flytter “Smykkeskrinet” – men ikke ret langt…

BUTIKSLIV: Sussie Nielsen flytter sin populære guld- og sølvbutik “Smykkeskrinet” til større lokaler – men bare fra nummer 2 til nummer 1 i Store Torvegade i Rønne     Så er det snart flyttedag for Sussie Nielsens populære guld- og sølvforretning “Smykkeskrinet” i Rønne. Det kommer kunderne til gode på

Læs mere »

Fællesskaber for mænd inviterer i biografen

AKTIVITET: “Fællesskaber for Mænd” i Ældre Sagen på Bornholm inviterer på biograftur i Rønne Bio, hvor der bliver vist filmen “De forbandede år 3 – Fredens pris.”   Søndag 8.november kl. 13 er mænd i Ældre Sagen inviteret i Rønne Bio, hvor de skal se det danske drama “De forbandede

Læs mere »

Indbrudstyve freder, næsten, Bornholm…

POLITI: Der begås kun meget få indbrud på Bornholm – sammenlignet med resten af landet. Og nu er antallet af de få indbrud endda halveret Af Lene Dam Jørgensen Mens antallet af indbrud i private hjem på landsplan stiger, går Bornholm mod strømmen. Nye tal fra Danmarks Statistik viser en

Læs mere »