Jeg har lige læst en doktorafhandling, der gav en udførlig og grundig gennemgang af islam og kristendoms syn på Dommedag, og titlen på bogen er ”Mellem frygt og glæde”.
Biskop Steen Skovsgaard fra Lolland-Falster har lavet et digert værk, og fordi jeg i øjeblikket har tid, så lykkedes det mig at få læst hele bogen. Det er en afhandling, så det er ikke let læsning.
Meget interessant dog. De to religioner kan lære af hinanden. Muslimerne kan minde os kristne om gudsfrygt. Kristne kan bl.a. minde islam om glæden, skriver Steen Skovsgaard.
Jeg tror, det er sandt. Vi har ofte et meget overfladisk syn på Gud og alt det med at tro. Vi har ikke den dybe respekt for den Gud, som har skabt os. Det bliver ofte sådan en ”Hej på dig, kære Gud”, hvor Gud nærmest skal være glad, bare vi ofrer ham en lille tanke – ikke mindst her i december. Vi kan spørge os selv, om vi i kristendommen har taget for let på, hvem Gud er.
I islam er der i stedet, synes jeg, et meget dystert forhold til Gud, og som en muslim engang sagde til mig, ”Jeg misunder dig, at du kan være dobbelt tryg, fordi du ved, at du bliver tilgivet. Jeg skal bare gå og håbe på det.” Der kunne Islam måske have brug for at tage imod det befriende i glæden i troen og tilliden til, at jeg er elsket, og at jeg kan stole på, at Gud er for mig og ikke imod mig. På grund af Guds komme til jord i Jesus Kristus behøver jeg ikke frygte dommedag. Mine gerninger vil blive bedømt, men jeg vil ikke bliver fordømt! Jeg kan være tryg.
Den sydafrikanske biskop Tutu skriver et sted: ”Jeg har fundet ud af, at der i virkeligheden kun er én prædiken, jeg kan holde. Og det er, at Gud elsker dig, og han elsker dig ikke, fordi du er elskelig, men du er elskelig, fordi Gud elsker dig!”
I Bibelen står: ”Så er der da ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus.” Romerbrevet kap. 8 v.1.
En af mine venner på FB satte et helt vidunderligt billede på fra Kastrup Havn. En solopgang over Øresund. Det var taget tidlig morgen, hvor jeg endnu ikke er stået op. Vi er jo stadig nogen, som er B-mennesker og derfor går glip af sådanne stunder, hvor himlen er blodrød, og hvor alting emmer af glæde over vores smukke jord, så jeg kan godt se, at jeg går glip af meget.
Steen Skovsgaard fortæller, at en tidlig morgen i et tog gennem landet sad alle dybt fordybet i hver sin mobil eller ivrigt beskæftiget på computeren. Pludselig lød det gennem højtaleren: ” God morgen. Undskyld jeg forstyrrer. Det er togføreren med en meddelelse. En passager har nævnet, at solopgangen er meget smuk denne morgen. Det synes jeg bare lige, I skulle vide.” Alle løftede hovedet fra deres forskellige gøremål, og ganske rigtigt solopgangen var bare fantastisk.
Biskop Steen Skovsgaard bruger denne oplevelse for at sige, at vi alle skal løfte vore hoveder, forlade alt det, som hindrer os og se ”Solopgangen fra det høje!” Jesus bliver i Bibelen netop kaldt for ”Solopgangen fra det høje.”
Biskoppen skriver: ”En kristen omvendelses forkyndelse er ideelt at gøre, hvad togføreren gjorde den morgen: At se solopgangen og gøre andre opmærksom på, hvor smuk den er. Man vover at afbryde mennesker i deres forskellige gøremål og optagethed af sig selv og pege på noget, der er større, smukkere og mere betydningsfulgt, nemlig Jesus Kristus, Solopgangen fra det høje.”
Vi holder jul på grund af Jesus. Gud kommer til os igen og igen og altid. Jesus fik også navnet ”Emmanuel”, som betyder ”Gud med os!”.
Fortsat glædelig advent!
Et råd: Overlad fortiden til Guds nåde. Fremtiden til hans styring og nuet til hans kærlighed.
Kærlig hilsen
Agnethe Zimino
Fhv. sognepræst
