Nyt bestyrelsesformand for KH Maskinfabrik i Rønne

Den tidligere direktør for Jensen Danmark, Steen Nielsen, skal bidrage til en stærkere fremtid for KH Maskinfabrik i Rønne og træder ind som arbejdende bestyrelsesformand. 

KH Maskinfabrik i Rønne – ny arbejdende bestyrelsesformand.

Efter et par svære år under corona-krisen, har parterne bag selskabet KH Maskinfabrik beliggende på Kaj Mogensens Vej i Rønne, været på udkig efter en bestyrelsesprofil med større branchekendskab, der skal indgå i en tæt sparring med ledelsen.

Selskabet har på få år været gennem en rivende udvikling, og er desuden flyttet ind i en nybygget maskinfabrik. Alt er gået meget stærkt, og derfor erfarer selskabet, at der er brug for en profil, som kan hjælpe med at få lagt den strategiske retning for fremtiden.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Steen Nielsen – ny profil for KH Maskinfabrik

 

”Derfor er det med stor glæde, at Steen Nielsen indtræder som bestyrelsesformand i KH Maskinfabrik”, oplyser Daniel Barslund, medejer og nu tidligere formand.

Steen Nielsen har et bredt og indgående kendskab til metalindustri, i Danmark og internationalt, gennem sine ledelsesposter over mere end 30 år i F.L. Smidth A/S og Jensen Gruppen, ved bestyrelsesposter i produktionsvirksomheder og i DI, herunder formandskab for Fremstillings Industrien i Danmark.

”Det bliver kort sagt en stærk sparringspartner, som skal være med til at sikre, at KH Maskinfabrik bliver endnu mere konkurrencedygtig i fremtiden”, fortæller Daniel Barslund.

Claus Duevang, direktør for KH Maskinfabrik, ser ligeledes frem til et tæt samarbejde med Steen Nielsen omkring virksomhedens fortsatte udvikling.

Bornholm og resten af landet
KH Maskinfabrik fremstiller stålkonstruktioner, maskinkomponenter og specialløsninger til en bred vifte af kunder på Bornholm og i Danmark, indenfor maskinproduktion, transportsystemer, fødevarer- og medicinalindustrien samt byggeriet. Derudover servicerer KH Maskinfabrik de tilsvarende industrier, og er i gang med at tilføre servicering af offshore selskaber til kundelisten.

I 2020 flyttede KH Maskinfabrik ind i sin nyopførte fabrikshal på 3000 m og har etableret en meget bred maskinpark med over 30 medarbejdere, heraf fem lærlinge og en elev.

KH Maskinfabrik er ejet af Ocean Prawns og CD Holding ved Claus Duevang.

Du vil måske også synes om

Intet nyt under solen…

“Det, der var, er det samme som det, der kommer, det, der skete, er det samme som det, der vil ske; der er intet nyt under solen…” Således sagde Prædikeren, den kloge mand i Bibelen, Kong Salomon, ophavsmand til “Den salomoniske løsning.” Ordene kan lænses i det lille kapitel i Bibelen

Læs mere »

Go’morgen Bornholm…

MORGENHILSEN: Fredag 31. juli. Solen står op kl. 05.05 og går ned kl. 21.06. Dagen er aftaget 1 time og 24 minutter. (UV Maks 5.8). Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en rigtig god weekend. Vejret i dag: Nogen eller en del sol og først tørt, men i løbet af dagen mere skyet

Læs mere »

Haven som fristed i en travl verden

HAVEN: Haveselskabet sender en sommeropfordring til danskerne: Gå i haven 10 minutter om dagen – det kan være det lille svar på nogle af de store spørgsmål Haven er blevet et sted, hvor vi søger ro, stilhed og et pusterum fra en travl hverdag. Et grønt frirum til refleksion og

Læs mere »