Ny økonomichef i PLE medfører ændringer i ledelsen

ERHVERV: Der sker ændringer i ledelsen hos Bornholms største bygge- og anlægsvirksomhed PL Enterprise. Det sker som følge af, at virksomheden har ansat 43-årige Brian Jegård som virksomhedens nye økonomichef.

Jens Koefoed og Brian Jegård (th.)

 

Nyansatte Brian Jegård vil få ansvar for økonomi, IT og administration. PLE’s hidtidige økonomichef Carsten P. Nielsen har valgt at gå på pension efter 37 år i PLE – heraf 24 år som økonomichef. PLE har derfor været nødsaget til at finde en relevant og kompetent afløser.

Virksomhedens direktør Jens Koefoed oplyser, at valget er faldet på Brian Jegård, som allerede er startet for at sikre en glidende overgang mellem pensionsklare Carsten P. Nielsen og Brian Jegård. Overgangen vil være fuldt effektueret senest ved årsskiftet.

Brian Jegård indtræder i PLE’s chefgruppe og daglige ledelse og vil få ansvar for økonomi, IT og administration i PLE, når overgangen er fuldt effektueret.

Kvalificeret profil

Jens Koefoed uddyber: ”Jeg er glad for, at vi er lykkedes med at tiltrække en så kvalificeret profil, som Brian, der udover sine økonomistyringskompetencer, som er krævet i en mellemstor virksomhed som PLE, også vil kunne bidrage med nye, innovative indsigter inden for forretningsudvikling og -strategi i chefgruppen. Samtidig vil jeg takke Carsten for 37 års loyalt og ihærdigt arbejde for virksomheden og ønske ham en god pensionstilværelse.”

HD i regnskab 

Brian Jegård har en uddannelse som HD i regnskab fra Copenhagen Business School, og har tidligere arbejdet som revisor hos revisionspartnerselskabet Grant Thornton og som regnskabs- og økonomichef i flere større danske virksomheder. De seneste seks år har Brian Jegård været partner i en nichekonsulentvirksomhed, der leverer business intelligence-løsninger til hovedsageligt større rederier. Brian Jegård er bosat i Rønne.

”Jeg ser frem til at starte i PLE og bidrage til virksomhedens fortsatte positive bidrag til Bornholm i form af lokale jobs, vækst og nye muligheder. PLE er en spændende virksomhed, der bliver ved med at sætte rekorder – på bundlinje, på omsætning og på antal medarbejdere. Jeg håber, at kunne bidrage til at udvikle virksomheden strategisk og samtidig turde at tænke nyt og digitalt.”, siger Brian Jegård.

PLE er ejet af Koefoed Holding ApS som igen er ejet af direktør Jens Koefoed.

Du vil måske også synes om

Ulven kommer!

Hele morgenen har topnyheden i Radioavisen været, at det er lykkedes at skyde en ulv, der tilsyneladende har skræmt det halve af Jylland. Nyheder fra krige i Ukraine og Mellemøsten, hungersnød i Sudan, fattigdom og korruption i Cambodja – alt må vige for nyheder om jagten på ulven i Jylland

Læs mere »

Motionsløb: Rekordmange cykler Bornholm Rundt

CYKELMOTION: Søndag 23. august køres årets største cykelløb på Bornholm med over 2.000 deltagere   Motionscykelløbet “Bornholm Rundt på Cykel” er øens næststørste idrætsevent efter motionsløbet Etape Bornholm og det finder sted søndag 23. august. Og i år er der rekordmange tilmeldte ryttere. Præcis 2.034  – og løbet har været

Læs mere »

Morbærfestival på Listedgård overgik alle forventninger

SE BILLEDERNE: Mellem 700 og 800 begejstrede deltagere mødte op på morbærfestivalen på Listedgård lørdag  – og interessen var overvældende.   Ved de ni aktivitetsområder på gårdspladsen og i de indrettede længer fik de mange fremmødte til Listedgårds Morbærfestival lørdag eftermiddag blandt meget andet indsigt i morbærtræets historie på Bornholm.

Læs mere »