Rønne Havn certificeret efter FN’s verdensmål som første havn i Danmark

Rønne Havn A/S har løftet barren i arbejdet med den grønne omstilling. Det er lykkedes at blive Danmarks første havn, som er blevet certificeret efter FN’s verdensmål.

Rønne Havn  – certificeret inden for FN’s verdensmål.

 

Det globale certificeringsselskab DNV har allerede certificeret havnen indenfor fire standarder: kvalitet, arbejdsmiljø, miljø og social ansvarlighed.

Nu løfter Rønne Havn A/S barren i arbejdet med den grønne omstilling, og bliver også certificeret inden for FN’s verdensmål.

“Vi ønsker at tage samfundsansvar, for det er en helt naturlig del af vores måde at drive havn på. Vi lytter til og samarbejder med vores interessenter, og vi gør vores bedste for at levere den bedste og mest fleksible service, samtidig med at vi skaber rammer for vækst på Bornholm og i Danmark,” siger Lars Nordahl Lemvigh, der er adm. direktør på Rønne Havn.

Rønne Havn er den første havn i Danmark, som er blevet certificeret efter implementering af FN’s Verdensmål – også kaldet SDG’erne (Sustainable Development Goals).

Viser vejen

“Rønne Havn A/S viser vejen ved ikke blot at arbejde integreret med FN’s verdensmål i deres måde at udvikle og drive havnen. De er nu også certificeret, så de kan vise overfor omverdenen, at deres indsats ikke bare handler om nåle i jakkesættet og logomåtter. Certificeringen viser, at de sætter handling bag ordene. Det er godt gået og fremsynet, og helt sikkert noget andre virksomheder kommer til at efterfølge de kommende år, nu hvor det er besluttet at udvikle en international standard for certificering i FN’s Verdensmål,” siger Kåre Appel Weng, der er salgschef i DNV Business Assurance i Danmark.

Du vil måske også synes om

Høsttid i kirkerne: En gammel tradition lever videre på Bornholm

TRADITION: Når sensommeren går på hæld, og marker, haver og køkkenhaver har givet årets høst, inviterer kirker over hele Bornholm til høstgudstjenester. Her bliver der sagt tak for årets høst, for naturens gaver og for det fællesskab, vi er en del af.   Høstgudstjenesten er en gammel kirkelig tradition, som

Læs mere »

Travlhed i køkkenet: Fra to til tusinde kuverter

GASTRONOMI: Den gode mad fra “Hos Casper” fortsætter med at forsyne øens mange møder, fester og konferencer med velsmagende mad i alle afskygninger, men små ændringer er på vej. Bl.a. navnet der ændres til det klingende “Gourmæt”. Det ville tage tre måneder og koste spidsen af en jetjager af få

Læs mere »

Lille fremgang i erhvervsvenlighed til Bornholm

ERHVERV Bornholms Regionskommune går lidt frem fra sidste års 91. plads til en placering i 2026 som nr. 85 i DI’s landsdækkende undersøgelse Lokal Erhvervsvenlighed. Det er den bedste placering til Bornholm i erhvervsvenlighedsmålingen siden 2019, men øen er fortsat i den tunge ende.   “Bornholms Regionskommune har forstået, at

Læs mere »