Affaldsindsamling i Rønne

I weekenden 2. og 3. april finder Danmarks Naturfredningsforenings årlige affaldsindsamling sted, hvor frivillige i hele landet går sammen om at befri lokalområder for henkastet skrald. Nykredit Rønne bakker op om initiativet og inviterer på affaldsindsamling i Rønne.

Kom og vær med til en rask forårsrengøring, lyder opfordringen.

 

Der er lagt op til den helt store forårsrengøring, når tusindvis af frivillige borgere i hele Danmark i den kommende weekend trækker udendørs for at luge ud i de store mængder affald, der ligger og flyder i naturen og på gader og stræder.

Danmarks Naturfredningsforenings årlige affaldsindsamling er lige om hjørnet, og igen i år inviterer foreninger, virksomheder, sportsklubber, familier m.fl. på lokale indsamlinger i hele landet.

Nykredit Rønne inviterer til affaldsindsamling i og omkring Nykredits kontor lørdag 2. april kl. 13. Her ser vi frem til en hyggelig dag, hvor byen går sammen om at rydde op i den lokale natur.

En synlig forskel
I år deltager Nykredit Rønne for første gang i affaldsindsamlingen, da vi ønsker at støtte op om et renere Rønne. Derfor skal vores affaldsindsamling sættes i fokus, så vi sammen kan gøre en forskel for vores by samt den fantastiske natur i vores nærområde.

På landsplan blev det sidste år til intet mindre end 167.000 kilo affald – herunder 120.000 stykker takeaway-emballage, 52.000 engangsmundbind og 87.000 dåser.

Nykredit Rønne holder affaldsindsamling i og omkring Rønne lørdag 2. april. Indsamlingen begynder kl. 13 i Nykredit på Store Torv 15 i Rønne.

Tilmelding skal ske til cart@nykredit.dk og medbring gerne et par arbejdshandsker.

Du vil måske også synes om

Ny forskning: Dressurheste har større risiko for skader

HESTE: Et svensk studie af mere end 15.000 varmblodsheste viser markante forskelle på sundheden hos dressur- og springheste. Dressurhestene havde en højere risiko for diagnoser i bevægeapparatet end springhestene.  Halthed og andre problemer i bevægeapparatet er blandt de hyppigste sundhedsproblemer hos rideheste. Nu har forskere ved Sveriges Kantbruksuniversitet, SLU, for

Læs mere »

Kø i Kastrup: Kom i rigtig god tid…

FLYREJSER: Der er ekstraordinært pres på sikkerhedskontrollen i Københavns Lufthavn i øjeblikket, og det betyder massive køer i myldretiden. Mange rejsende har af den grund måttet vinke farvel til deres fly i den seneste uge. Årsagen til den ekstra travlhed i sikkerhedskontrollen er, at lufthavnen har indført supplerende sikkerhedstjek efter

Læs mere »

Bornholm skal være bedre til at transportere krydstogtsgæster rundt på øen

TURISME: Bornholm har forbedret gæsteoplevelsen for øens krydstogtgæster, men der samtidig er potentiale for større geografisk spredning og bredere lokal værdiskabelse. Og et overvældende flertal på øen byder krydstogtsgæsterne velkomne…   En helt ny rapport, udarbejdet af CRT for Rønne Havn og Destination Bornholm, viser styrker og muligheder for forbedringer

Læs mere »