Bornholm får besøg af Google

I dag holder Faglige Seniorer og Google en workshop ved Dansk Metal Bornholm i Rønne, hvor formålet er at klæde pensionister og efterlønnere på til at klare sig i en digitaliseret hverdag.

Google kommer på besøg.

 

Googles besøg på Bornholm skal bl.a. rette fokus på  brugen af nye digitale værktøjer og informationssøgning på mere avanceret niveau – eksempelvis stemmesøgninger og såkaldt visuelle søgninger, hvor man søger alene ved at pege på objekter med telefonens kamera.

“Vores medlemmer – og danske seniorer generelt – er faktisk ret langt fremme i skoene, når det gælder daglig brug af internettet og digitale værktøjer. Men udviklingen går meget hurtigt. Så vi oplever også, at der opstår situationer, hvor virkeligheden overhaler færdighederne. Derfor er der behov for at holde sig skarp på nye digitale værktøjer,” siger Susanne Fasting, der er digital konsulent i Faglige Seniorer.

Åbner for nye muligheder

En ny undersøgelse blandt medlemmer i Faglige Seniorer afslører, at 53 procent af de små 6.000 adspurgte vurderer deres teknologiske færdigheder som gode eller meget gode i forhold til den almene dansker.

Men samtidig tegner et nyligt forskningsprojekt fra Mandag Morgen konturerne af et digitalt A- og B-hold i Danmark – og her er den ældre del af befolkningen i stor risiko for at ende på B-holdet.

Visuelle søgninger

På dagens workshop – den anden af tre byer i denne uge – bliver seniorerne blandt andet trænet i såkaldt visuelle søgninger, hvor man peger telefonen i retning af konkrete ting og får svar direkte. Det kunne være dyr, blade, bygninger, kunstværker, udenlandske menukort eller et væld af andre ting. Uanset alder er det vigtigt at holde sig nysgerrig på nye teknologiske muligheder, mener kommunikationschef for Google i Danmark, Jesper Vangkilde.

Hverdagsproblemer

“Teknologi rummer potentialet til at løse og afhjælpe mange hverdagsproblemer. Og de teknologiske værktøjer bliver konstant flere og bedre. For bare få år siden kunne vi kun søge information med hjælp af tekst, og i dag er vi ved at få øjnene op for de muligheder, der ligger i at søge via stemmen og i omgivelserne omkring os. Det kan være til at gøre hverdagen nemmere, eksempelvis for ældre”, siger Jesper Vangkilde.

Sideløbende med kurserne i denne uge lægges et onlinekursus ud til Faglige Seniorers medlemmer, så de får mulighed for løbende at træne de digitale kompetencer.

Arrangementet i dag tirsdag 15. marts finder sted hos Dansk Metal Bornholm i Rønne.

Du vil måske også synes om

Ny forskning: Dressurheste har større risiko for skader

HESTE: Et svensk studie af mere end 15.000 varmblodsheste viser markante forskelle på sundheden hos dressur- og springheste. Dressurhestene havde en højere risiko for diagnoser i bevægeapparatet end springhestene.  Halthed og andre problemer i bevægeapparatet er blandt de hyppigste sundhedsproblemer hos rideheste. Nu har forskere ved Sveriges Kantbruksuniversitet, SLU, for

Læs mere »

Kø i Kastrup: Kom i rigtig god tid…

FLYREJSER: Der er ekstraordinært pres på sikkerhedskontrollen i Københavns Lufthavn i øjeblikket, og det betyder massive køer i myldretiden. Mange rejsende har af den grund måttet vinke farvel til deres fly i den seneste uge. Årsagen til den ekstra travlhed i sikkerhedskontrollen er, at lufthavnen har indført supplerende sikkerhedstjek efter

Læs mere »

Bornholm skal være bedre til at transportere krydstogtsgæster rundt på øen

TURISME: Bornholm har forbedret gæsteoplevelsen for øens krydstogtgæster, men der samtidig er potentiale for større geografisk spredning og bredere lokal værdiskabelse. Og et overvældende flertal på øen byder krydstogtsgæsterne velkomne…   En helt ny rapport, udarbejdet af CRT for Rønne Havn og Destination Bornholm, viser styrker og muligheder for forbedringer

Læs mere »