Bornholmernes sundhed under lup

Den fjerde landsdækkende undersøgelse om danskernes sundhed og trivsel præsenteres i dag på en konference i København, som Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner står bag. Senere i marts bliver de lokale tal, herunder Bornholms, offentliggjort.

Rene Danielsson – ny formand for social- og sundhedsudvalget – glæder sig til at få tal på bornholmernes sundhed. (Foto: Torben Ager)

 

Er vi blevet sundere? Har vi det bedre? Ryger, drikker og bevæger vi os mere eller mindre? Vejer vi mere? Hvordan står det til med vores trivsel? Det er blot et lille udpluk af de emner, der er undersøgt i befolkningsundersøgelsen ”Hvordan har du det?”, som også indeholder besvarelser fra bornholmerne.

Undersøgelsen er den største kortlægning af danskernes sundhed og har betegnelsen Den Nationale Sundhedsprofil. Den gennemføres hvert fjerde år og sidste gang var i 2017.

De overordnede resultater fra den nyeste undersøgelse bliver i dag fremlagt på en konference i DGI byen i København. Senere i marts offentliggøres tallene på regionsniveau og her vil der også være nye tal for bornholmernes sundhed og trivsel. Landets regioner og kommuner bruger kortlægningen i Den Nationale Sundhedsprofil som et pejlemærke for hvordan og med hvad, at man skal sætte ind for at løfte sine lokale borgeres sundhed og trivsel. Det gælder også for Bornholms Regionskommune.

Spændt på tallene

Formand for kommunens social- og sundhedsudvalg, René Danielsson siger:

”Som ny formand for social- og sundhedsudvalget er jeg spændt på at se nærmere på tallene. Jeg håber selvfølgelig, at der er fremskridt at spore med hensyn til bornholmernes sundhed og trivsel. Og så håber jeg, at resultaterne af undersøgelserne er så klare, at de kan hjælpe os med at se, om vi skal justere og måske sætte nye ting i værk, så vi får brugt kommunens ressourcerne klogt og på de grupper, der har mest brug for det”.

Øens sundhed og trivsel

En anden undersøgelse som også bidrager til billedet af danskernes sundhed er ”Danmark i Bevægelse”. Undersøgelsen er foretaget af Syddansk Universitet, og den handler om danskernes vaner med hensyn til bevægelse. De to undersøgelser vil Bornholms kommune se nærmere på og er derfor i gang med at forberede et større arrangement torsdag 5. maj.

Invitation til bornholmerne

Servicedirektør og konstitueret sundhedschef, Trine Dorow siger:

”Vores sundhed og trivsel fortjener stor opmærksomhed, fordi det både er skidt for os selv og for samfundet, hvis vores helbred skranter eller, at vi ikke trives godt. Vi vil derfor invitere alle på øen med en aktie i sundhed og trivsel til et arrangement, hvor vi ser nærmere på, hvad tallene i de to undersøgelser fortæller os.”

Kommunens tværgående sundhedsteam står for at forberede sundhedstræffet til maj. Teamet lover, at vi vil komme til at høre meget mere, når vi kommer tættere på offentliggørelsen af de bornholmske tal fra Den nationale Sundhedsprofil – og programmet for den 5. maj er på plads.

 

Du vil måske også synes om

Ny forskning: Dressurheste har større risiko for skader

HESTE: Et svensk studie af mere end 15.000 varmblodsheste viser markante forskelle på sundheden hos dressur- og springheste. Dressurhestene havde en højere risiko for diagnoser i bevægeapparatet end springhestene.  Halthed og andre problemer i bevægeapparatet er blandt de hyppigste sundhedsproblemer hos rideheste. Nu har forskere ved Sveriges Kantbruksuniversitet, SLU, for

Læs mere »

Kø i Kastrup: Kom i rigtig god tid…

FLYREJSER: Der er ekstraordinært pres på sikkerhedskontrollen i Københavns Lufthavn i øjeblikket, og det betyder massive køer i myldretiden. Mange rejsende har af den grund måttet vinke farvel til deres fly i den seneste uge. Årsagen til den ekstra travlhed i sikkerhedskontrollen er, at lufthavnen har indført supplerende sikkerhedstjek efter

Læs mere »

Bornholm skal være bedre til at transportere krydstogtsgæster rundt på øen

TURISME: Bornholm har forbedret gæsteoplevelsen for øens krydstogtgæster, men der samtidig er potentiale for større geografisk spredning og bredere lokal værdiskabelse. Og et overvældende flertal på øen byder krydstogtsgæsterne velkomne…   En helt ny rapport, udarbejdet af CRT for Rønne Havn og Destination Bornholm, viser styrker og muligheder for forbedringer

Læs mere »