Professor Anne Tjønneland holder foredrag om kost, kræft og myter torsdag 24. februar kl. 16.30 på Bornholms Hospital

Af Lene Dam Jørgensen
Professor Anne Tjønneland, og overlæge ved Kræftens Bekæmpelse og leder af enheden for Kost, Gener og Miljø ved Center for Kræftforskning holder foredrag om Kost, Kræft og myter torsdag 24. februar kl. 16.30 på på Bornholms Hospitals nye mødelokale indgang U tæt på Ullasvej i Rønne
Tilhørerne kan blive klogere på den mad, de spiser eller bør spise og på hvilke råd, der er baseret på videnskabelig evidens. Derudover kan tilhørerne blive klogere på, hvornår den mad, som de spiser er sund, og hvornår maden direkte er usund.
Banebrydende forsker
Anne Tjønneland er uddannet læge og er blandt verdens en procent mest citerede forskere inden for sit felt. Hun har sit navn på over 1.000 videnskabelige tidsskrifter og takket være hendes forskning er det i dag kendt, at alkohol øger risikoen for brystkræft, og at fuldkorn kan forebygge tarmkræft.
Det er især med de to store befolkningsundersøgelser ”Kost, kræft og helbred”og ”Kost, kræft og helbred – næste generationer”, at Anne Tjønneland har sat et varigt aftryk på den viden om årsagerne til kræft, der er i dag. Takket være Anne Tjønnelands undersøgelser har forskerne viden om danskernes vaner, livsstil, sundhed og sygdom, som strækker sig over tre generationer.
Hovedparten af Anne Tjønnelands forskning er udført hos Kræftens Bekæmpelse. Hun blev ansat i organisationen 1. december 1988 på et projekt, der skulle afprøve metoder til Kost, Kræft og Helbredprojektet.
Tilmelding nødvendig
Det er nødvendigt at tilmelde sig til foredraget hos næstformand hos Lene Borg, der er næstformand i Kræftens Bekæmpelses lokalafdeling på Bornholm. Tilmelding kan ske på mail lene.borg@live.dk eller på tlf. 24 45










