Flot katalog skal hjælpe øens gæster

Der er masser af inspiration at hente for turisterne i 2022 udgaven af kataloget “Bornholm -Hele året”, der netop er udkommet i 130.000 eksemplarer.

Det nye katalog med et væld af oplysninger til tutisterne

 

Kataloget “Bornholm – Hele året 2022” er netop landet på øen. Kataloget, som har fokus på Bornholm som feriedestination både forår, sommer, efterår og vinter.

Kataloget skulle gerne være turisternes foretrukne guide om Bornholm og indeholder en uundværlig samling af information, som ikke findes i andre udgivelser. Hele 264 sider er klar til at inspirere øens gæster og måske bornholmerne også kan finde tips til nye eller glemte oplevelser og steder.

På tre sprog

Publikationen giver en bred vifte af information på dansk, engelsk og tysk. Her finder læserne nyttig information om Bornholms mange seværdigheder, attraktioner, hyggelige byer og ikke mindst naturoplevelser. De får derudover gode tips til steder, som de måske ikke kender eller ikke har hørt om før. Billedvalget i publikationen afspejler øens unikke natur på alle tider af året. Også i år giver lokale bornholmere, i alle aldre, deres tips om favoritsteder- og oplevelser på øen.

Kataloget ligger klar

“Bornholm – Hele året” udkommer i 130.000 eksemplarer og distribueres bredt både før og under besøget på Bornholm. Således har Bornholms Turistinformation allerede sendt de første kataloger til gæster, der glæder sig til at besøge Bornholm.

Kataloget ligger allerede nu klar i Bornholms Turistinformation i Rønnem Nexø og Allinge samt hos Bornholmslinjen og i Bornholms Lufthavn. Vinteråbne virksomheder har også modtaget publikationen.

Du vil måske også synes om

Nye digitale muligheder skal hjælpe med genoptræning

KOMMUNALT: Regionskommunen ønsker at udvide mulighederne for borgere, der er henvist til genoptræning. Kommunen er derfor med i et samarbejde i Kommunernes Landsforening om at udvikle digitale træningsløsninger, der kan foretages i hjemmet   Det skal i fremtiden også være muligt for borgere, der er henvist til genoptræning at foretage

Læs mere »

På vej mod én zone – BAT udfaser klippekort og Ø-kort  

TRANSPORT: Nu sker der ændringer for BAT-passagererne   Bornholms nuværende 17 buszoner samles efter planen til én zone søndag 17. januar 2027. BAT vil derfor gradvist udfase brugen af klippekort og Ø-kort, der ikke kan bruges efter denne dato.  Klippekort, som er købt i perioden frem til og med den

Læs mere »

Kursus i førstehjælp i Rønne og Nexø

HELBRED: LOF Bornholm, Nexø Boldklub og Viking Atletik inviterer bornholmere til gratis fire-timers kurser i “Førstehjælp ved større hændelser”.    Hvad gør man, hvis der sker en større ulykke? Hvis flere mennesker pludselig har brug for hjælp? Eller hvis man befinder sig et sted, hvor hjælpen ikke kan være fremme

Læs mere »