Torben vil være talerør for samfundets mest udsatte

KV 21′: Mistrivslen er overskriften på mit kandidatur, og det gælder helt fra børnene i vuggestuen til de demente på plejehjemmene, skriver fotograf Torben Ager, der er kandidat til kommunalbestyrelsen for Dansk Folkeparti.

Torben Ager – vil arbejde for samfundets svageste

 

Af Torben Kofod Ager – kandidat til kommunalvalget for Dansk Folkeparti Bornholm

Jeg arbejder til dagligt som mentor, for nogle af vores mest udsatte unge borgere her på Bornholm. I min fritid tager jeg en del billeder og går ture med vores to hunde i den bornholmske natur. Jeg er 49 år og bor i Aakirkeby. Er gift med Marie-Louise og har tre voksne børn.

Jeg har valgt at stille op til kommunalvalget som talerør for vores samfunds mest udsatte borgere, mit store mål er at få faglighed, værdighed og virkeligheden ind i bornholmsk politik.

Bliver jeg valgt ind til kommunalbestyrelsen vil jeg som det første kæmpe for at der gøres brug af paragraf 17. stk.4, for jeg mener at det vil øge fagligheden og bringe den aktuelle virkeligheden med ind i kommunalbestyrelsen.

Vi skal mistrivslen til livs.

Mistrivsel er lig med ringe livskvalitet og øger chancen markant for at ende med psykisk sygdom som fx depression, stof eller alkohol forbrug. Vi er ikke gode nok til at opspore mistrivsel i vuggestuer, børnehaver, ja hele vejen til plejehjemmet.

For at sikre at vi spotter mistrivsel i tide, skal der mere fagligt personale – normeringerne skal sættes op.

Der skal være hurtigere at visitere til specialtilbud, og andre indsatser så tidligt som overhovedet muligt og der skal være løbende indskrivninger på de enkelte tilbud.
Vi skal i denne proces benytte os af paragraf 17. stk 4, så vi får fagfolk og pårørende med i beslutningen om hvilke tilbud der er det rette til den enkelte borger.

Mere fleksible og individuelle tilbud til udsatte borgere.

Vi skal være langt mere fleksible,  når vores mest udsatte borgere rækker hånden frem og ønsker hjælp, så skal vi tilbyde hjælpen med det samme og ikke  tre uger ude i fremtiden.

Vi skal handle i nuet, og turde tage borgere i hånden og sammen finde løsninger i nuet mens motivationen til forandring er til stede. Jeg vil kæmpe for at vores firkantede systemer bliver mere fleksible og kan tale sammen på tværs af hinanden. Samt ikke mindst at sagsbehandlingstider og behandlings garantier bliver overholdt.

Helhedsorienterede indsatser

Jeg vil kæmpe for, at når et menneske for eksempel skal i stofbehandling, skal hele familien tilbydes hjælp. Ofte er hele familien berørte af et familiemedlems stof/alkohol forbrug.

Her mener jeg vi på Bornholm skal være forgangseksempel for resten af Danmark og være langt bedre til at tilbyde pårørende individuel hjælp i samme øjeblik borgeren tager i behandling.

Pårørende til ældre med demens står også i nogle uhyre svære situationener, jeg føler at ældreområdet overses og slet ikke høres. F.eks. er et liv med en ægtefælle som blevet dement er uhyre komplekst, et vigtigt emne som ikke har den fokus som der er behov.

Du finder mig på liste O.

Du vil måske også synes om

Ny forskning: Dressurheste har større risiko for skader

HESTE: Et svensk studie af mere end 15.000 varmblodsheste viser markante forskelle på sundheden hos dressur- og springheste. Dressurhestene havde en højere risiko for diagnoser i bevægeapparatet end springhestene.  Halthed og andre problemer i bevægeapparatet er blandt de hyppigste sundhedsproblemer hos rideheste. Nu har forskere ved Sveriges Kantbruksuniversitet, SLU, for

Læs mere »

Kø i Kastrup: Kom i rigtig god tid…

FLYREJSER: Der er ekstraordinært pres på sikkerhedskontrollen i Københavns Lufthavn i øjeblikket, og det betyder massive køer i myldretiden. Mange rejsende har af den grund måttet vinke farvel til deres fly i den seneste uge. Årsagen til den ekstra travlhed i sikkerhedskontrollen er, at lufthavnen har indført supplerende sikkerhedstjek efter

Læs mere »

Bornholm skal være bedre til at transportere krydstogtsgæster rundt på øen

TURISME: Bornholm har forbedret gæsteoplevelsen for øens krydstogtgæster, men der samtidig er potentiale for større geografisk spredning og bredere lokal værdiskabelse. Og et overvældende flertal på øen byder krydstogtsgæsterne velkomne…   En helt ny rapport, udarbejdet af CRT for Rønne Havn og Destination Bornholm, viser styrker og muligheder for forbedringer

Læs mere »