KV21′: Jacob Ellemann-Jensen kommer til Bornholm og kan træffes på Store Torv i Rønne torsdag 11. november

Så får Venstres kandidater til kommunalvalget Bornholm støtte fra partiets formand, Jacob Ellemann-Jensen, der kommer til øen torsdag 11. november.
“Vi er naturligvis glade for, at partiets formand dukker op her på Bornholm, så vælgerne også kan få lejlighed til at hilse på ham”, siger formand for Venstre på Bornholm, Niels Plum.
Øl og pølser
“Udover Jacob Ellemann-Jensen vil også de af vore kandidater, der ikke er arbejdsramt, være til stede”, siger Niels Plum, der også lover en grillpølse og et glas øl fra Svaneke Bryghus til de, der dukker op.
Jakob Ellemann-Jensen vil være til stede på Store Torv i Rønne i tidsrummet fra kl.14.30 og frem til kl. 16.15.



