Politirapporten 2. juni 2020

Høj musik i Rønne
Lørdag kl. 00.25 kunne en patrulje høre høj musik fra en lejlighed på Lille Torv i Rønne, hvor døre og vinduer stod åbne. Beboeren blev bedt om at dæmpe musikken af hensyn til naboerne.

Samme aften var den gal i Møllegade i Rønne, hvor der også blev spillet høj musik for åbne vinduer. De blev lukket efter et besøg af patruljen.

Fire fik klip i kortet
Fredag formiddag holdt fartkontrollen (ATK-bilen) på Pederskervejen ved Sydbornholms Privatskole, hvor hastighedsgrænsen er 40 km/t. 11 bilister kørte for stærkt og heraf står fire til klip i kortet og en til betinget frakendelse af kørekortet for en hastighed på 72 km/t.

Påkørsel i Rønne
Fredag mellem kl. 12.00 og kl. 12.30 er en bil parkeret i Almegade i Rønne blevet påkørt af en ukendt rød bil. Bornholms Politi hører gerne fra borgere, der kender til sagen.

Endte på taget
Mandag kl. 03.08 endte en 19-årig bilist på taget i grøften på Sdr. Landevej ved Lufthavnen efter at have undveget et rådyr. Bilisten slap uskadt, men blev kørt til hospitalet til kontrol.

Spirituskørsel
Mandag kl. 19.45 blev en 27-årig mand standset i bil på Rønnevej. Manden var påvirket af spiritus og i øvrigt frakendt førerretten for også tidligere at have kørt spirituspåvirket.

Du vil måske også synes om

Fare for sammenstyrtning af husmur

  POLITI: Bornholms Politi fik torsdag formiddag en henvendelse fra en borger, som var bekymret for, at en husmur i Hasle muligvis var i fare for at vælte. En patrulje kørte til stedet og konstaterede, at der var fare for sammenstyrtning af muren. Ejeren blev kontaktet, og vedkommende gik straks

Læs mere »

Bilist påkørte 82-årig cyklist

POLITI: Torsdag formiddag skete et færdselsuheld, hvor en personbil påkørte en cyklist i rundkørslen ved Almindingsvej. Personbilen, ført af en 74-årig kvinde, der ikke er bosiddende på Bornholm, var kørt ud for den ubetingede vigepligt fra Almindingsvej og havde i den forbindelse ramt cyklisten. Cyklisten, en 82-årig mand fra Rønne,

Læs mere »

Kabinescooter kørte ud foran bil

POLITI: Tirsdag eftermiddag skete et færdselsuheld nord for Rønne. En kabinescooter, ført af en 79-årig mand, svingede til venstre ud foran en personbil, der kørte i samme retning. Den 79-årige blev kørt til kontrol på hospitalet, men derudover skete der alene materielle skader. Den 79-årige blev sigtet for overtrædelse af

Læs mere »