Bente bestyrer banken

Ny café i Allinge ”Banken” med jazz, tapas, vin og livsstil…

Bente Sørensen – ”bankbestyrer” på en anden måde…

 

Efter at have boet i 40 år i Allinge og efter at have passet jobbet som tjener i næsten lige så mange, er Bente Sørensen nu blevet kvinde i eget hus, efter hun har åbnet en ny café ”Banken” i Allinge.

Navnet har stedet selvfølgelig fået, fordi der tidligere har været bank i de hyggelige lokaler midt i byen.

Bente Sørensen har fået sin søn, Daniel Mühlendorph til at hjælpe til med at få åbnet stedet, og fredag eftermiddag kunne mor og søn – og nogle kvikke medhjælpere – holde reception for den nye café.

Og hvad skal man i grunden kalde et sted, der både er livstilshop og café? Shopcafé?

Der er i alt fald alle mulige grunde til at kigge indenfor – og måske bagefter tage plads til lidt at spise og drikke udenfor.

Der er en mægtig god atmosfære i de nyindrettede lokaler, hvor der er et spændende udvalg af livstilsting, tøj, lysestager, kunsthåndværk, strandhåndklæder, solbriller, bluetooth-højttalere og meget mere.

 

Ost og vin

Dejlig blød jazz strømmer blidt ud af højttalerne, og der er meget godt at byde på i cafeen:

En lækker tapas-anretning, ”Bankdirektørens ostebræt” eller en brunch, der serveres hver morgen fra kl. 10. Og i sæsonen holdes der åbent helt til kl. 22 hver aften.

Som et kuriosum kan nævnes, at alt i Banken er til salg – også de stole, man sidder på og knivene og gaflerne, man spiser med.

Der er et spændende udvalg af gin og tonic, masser af specialøl at vælge i mellem og naturligvis mange gode vine, også alkopholfrie, kaffe og safte.

Bente Sørensen har i mange år haft en drøm om at åbne sit eget sted, og nu er hun så altså, kan man sige, blevet bestyrer i Banken.

Det er hensigten at den nye café skal holde åbent hele året og til daglig vil Bente have to unge piger til at hjælpe sig med at drive stedet.

Du vil måske også synes om

Nexø Rideklub prøver kræfter med kæphesteridning 

RIDESPORT: Unge medlemmer tager initiativ og søndag 27. september inviterer Nexø Rideklub børn fra fire til 12 år til klubbens første kæphestetræning.   Initiativet med kæphesteridning i Nexø Rideklub kommer fra nogle af klubbens yngre medlemmer, og med den nye aktivitet vil rideklubben skabe endnu en sjov og inkluderende vej

Læs mere »

Bornholmere sender Bornholmergrisen videre

AFSTEMNING: Over 22.000 medlemmer af Coop har nomineret syv lokale producenter til en national pris som “Medlemmernes favorit.” På Bornholm stemte 56 pct. på Bornholmergrisen. Knap tusind bornholmske medlemmer af Coop har stemt om, hvilken lokal producent der skal gå videre til en landsdækkende afstemning om at blive kåret som

Læs mere »

Ups, der kom politiet!

  POLITI: Natten til lørdag standsede politiet en knallert ført af en 15-årig dreng fra København på Møllegade i Rønne. Den 15-årige blev sigtet for en række forhold, blandt andet for ikke at have en gyldig ansvarsforsikring, for at køre to på én knallert og for ikke at have kørekort

Læs mere »