Godmorgen Bornholm

Tirsdag 31. august – Solen står op kl. 06:03 og går ned kl. 19:56
Dagen er aftaget med 3 timer og 31 minutter.

En bid af Neksø set fra Ibskervej. (Foto: Torben Ager)

Tirsdag får vi tørt vejr med nogen eller en del sol, som kan være ret sløret i perioder.
Temperaturen bliver mellem 17 og 20 grader, dertil en svag til jævn vind, ved kysterne stedvis op til frisk vind, omkring nord.
I nat tørt og klart, men der er risiko for tågebanker.
Temperaturen kommer ned mellem 12 og 15 grader, og vinden bliver svag til jævn vind, mest omkring nord.

Bølgehøjden bliver omkring 1m
Luftfugtighed:76%
Lufttryk: 1019 hPa
Uv index: 3.8
(kilde:DMI)

Idag er det Berthas dag
Efter en kvinde, som sidst i 600-tallet lod sig skille fra sin mand, den hellige Gumbert af Senones, og grundlagde et kloster ved Reims i Frankrig.

 Flag Vi siger tillykke til  Flag
37 år = Matti Breschel – professionel cykelrytter 2005-2019
64 år = Hanne Boel – sangerinde
72 år = Richard Gere – amerikansk skuespiller
76 år = Van Morrison – nordirsk musiker og sangskriver
77 år = Niels Hausgaard – lun vendelbo med egne sange
79 år = Eva Smith – juraprofessor
81 år = Dorrit Willumsen – forfatter

Hvad er der sket på datoen 31. august:
2010:
Sundhedsstyrelsen ændrer anbefalingerne for indtagelse af alkohol til maksimalt syv genstande om ugen for kvinder og 14 for mænd – mod tidligere 14 og 21.
2008:
Den gratis morgenavis Nyhedsavisen lukker og slukker. Avisen skabte for to år siden panik i bladverdenen med sit koncept med gratis nyheder på papir men har nu givet op efter 501 udgaver.
2006 – 15 år siden:
Måneden har været den vådeste august i 43 år med 143 mm regn. Normalt for måneden er 67 mm.
2005:
Tennisspilleren Kenneth Carlsen bliver slået ud i US Open-turneringens første runde. Hen er dermed den spiller der flest gange, nemlig 28, kun er nået til den indledende runde i en Grand Slam-turnering. Re­kor­den kommer senere op på 30 gange og består indtil 2014, hvor en spansk tennisspiller slår den.
1997:
Engelske prinsesse Diana omkommer ved en bilulykke i Paris.
1983:
Advokat Mogens Glistrup begynder afsoningen af sin straf for groft skattesvig i Horserød Statsfængsel. Afsoningen bliver senere afbrudt, da han bliver indvalgt i Folketinget, men genoptaget, da han bliver kendt uværdig til at sidde der.
1977:
Folketinget vedtager ved et bredt forlig at forhøje momsen fra 15 til 18 procent og hæve afgifterne på biler, benzin, spiritus og tobak.
1970:
Hjardemål Kirke i Thy bliver besat af aktivister fra Frøstruplejren.
1960:
Aarhus Zoologiske Have lukker. Økonomien har længe skrantet, og pressen er begyndt at sætte fokus på dyrenes for­hold. Haven har eksisteret siden 1932.
1916 – 105 år siden:
Dagbladet B.T. udkommer første gang. Prisen er 3 øre i løssalg.

Kilde: Dagsdato.dk

Du vil måske også synes om

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Fredag 30. oktober. Solen står op klokken 6.59 og går ned klokken 16.27. Dagen er aftaget med syv timer og 56 min. Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en god fredag.   Vejret i dag: Tørt med nogen eller en del sol. Temp. op mellem 11 og 14 grader, og svag

Læs mere »

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Torsdag 29. oktober. Solen står op klokken 6.57 og går ned klokken 16.29. Dagen er aftaget med 7 timer og 52 min. Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en god torsdag.   Vejret i dag: Først på dagen skyet og ud på morgenen og formiddagen en overgang regn eller byger, men

Læs mere »

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Onsdag 28. oktober. Solen står op klokken 06 .55 går ned klokken 16.32. Dagen er aftaget med syv timer og 48 min. Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en god onsdag.   Vejret i dag: Først gråvejr med regn, men i eftermiddag klarer det op med nogen eller en del sol.

Læs mere »