Ekstra show med populær komiker

“Heino Hansens Første Comedy Show” onsdag 13. oktober er lynhurtigt blevet udsolgt, så der bliver et ekstra show samme aften…

Komikeren Heino Hansen – ekstrashow i Rønne

 

Når komikeren Heino Hansen nu snart kan se sit navn på Musikhuzets program to gange, så skyldes det ikke dobbeltsyn, fordi han er skeløjet, men fordi han er så brandvarm, at publikum kaster sig over ham “som fluer over en lunken hunde hømhøm”, som det fremgår af en pressemeddelelse.

Hurtigt udsolgt

For “Heino Hansens Første Comedy Show” onsdag 13. oktober kl. 19 er lynhurtigt blevet udsolgt, og selvom man måtte mene, at det ekstra show samme aften kl. 21.30 herefter retteligt burde hedde “Heino Hansens Andet Comedy Show”, så er det ikke tilfældet, for så skulle der også trykkes nye plakater og laves nyt merchandise. Det ville være noget rod.

Foran et gennembrud

Her i 2021 står Heino foran sit store folkelige gennembrud, når han indtager landets scener med sit første, klassiske standup show nogensinde. I showet vil Heino tage publikum med tilbage til den dag, hvor han for første gang opdagede, at han kan more andre mennesker.

Vittige indslag

Heino Hansen har de seneste år taget danskernes hjerter med storm. Han har været på tv-skærmen, de sociale medier eller gået live i 2020 – den herlige komiker er nemlig blevet rasende populær blandt danskerne, blandt andet efter sin deltagelse i tv-programmer og via sine mange vittige indslag på sociale medier.

Vært på “Klipfiskerne”

Heino Hansen debuterede som standupkomiker i 2008, og allerede halvandet år senere blev han nomineret til Talentprisen ved Zulu Comedy Galla. Senest er Heino blevet et hit hos de danske tv-seere efter sin medvirken i “Stormester”, og han står ligeledes overfor den fornemme opgave som kommende vært på programmet “Klipfiskerne”. Med sit lunefulde og herlige væsen, og ikke mindst skarpe leveringer, har Heino Hansen indskrevet sig som et af de mest talentfulde spillere på den danske comedyscene.

Det ekstra show bliver sat i salg mandag 31. maj kl. 10 på Ticeketmaster.dk og Musikhuzet.dk

Du vil måske også synes om

Ønsker slagtehus på Bornholm

FØDEVARER: Med støtte fra Sparekassen Bornholms Fond igangsætter Gourmet Bornholm og en lokal arbejdsgruppe nu en forundersøgelse, der skal afdække mulighederne for at etablere et lokalt slagtehus på Bornholm.   Mulighederne for lokal slagtning på Bornholm er i dag meget begrænsede. Det betyder bl.a. at kvæg, får, geder og andre

Læs mere »

Engleværksteder i Østerlars og Klemensker

AKTIVITET: Frivillige mødes i Østerlars og Klemensker for at lave de engle, som børn og familier får med hjem fra godnathistoriegudstjenesterne i de bornholmske kirker i efterårsferien. Af Lene Dam Jørgensen Onsdag 2. september fra kl. 15 til 17 er der engleværksted i Østerlars Sognegård og onsdag 10. september kl.

Læs mere »

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Lørdag 29. august. Solen står op kl. 05.59 og går ned kl. 20.01. Dagen er aftaget med tre timer og 22 min. (UV maks 3.9). Bornholmnyt.dk ønsker alle vore læsere en rigtig god lørdag.   Vejret i dag: Enkelte byger og ind i mellem også lidt sol. Temp. op

Læs mere »