Færdselspolitiet havde travlt med bødeblokken i weekenden

En 30-årig mand blev fredag kl. 14 standset i krydset Sverigesvej/Munch Petersens Vej, fordi han brugte håndholdt mobiltelefon og kørte uden sele. Han var bestemt ikke begejstret for at tale med ordensmagten, så han reddede sig også en sigtelse for fornærmelig tale mod polititjenestemand.

En 15-årig dreng blev standset på ulovlig knallert i Snellemark i Rønne fredag kl. 14.24. Han er også sigtet for ulovlig overhaling.

To kvinder på henholdsvis 26 og 38 år, og en mand på 51 år er sigtet for at køre for stærkt på Klemenskervej i Gudhjem. De blev standset fredag eftermiddag. En 53-årig mand blev lørdag kl. 00.34 sigtet for at køre for stærkt på Munch Petersens Vej i Rønne.

Lørdag var der færdselskontrol på Østbornholm, hvor tre bilister står til klip i kortet for overskridelse af fartgrænsen.

En 62-årig kvinde påkørte lørdag kl. 14.40 en kantsten i rundkørslen ved Østre Ringvej og Snorrebakken. Ved påkørslen skete der skade på fronten og venstre forhjul fik ødelagt dækket. Det opdagede kvinden imidlertid ikke og fortsatte kørslen helt til bopælen i Klemensker.

Du vil måske også synes om

Er tiden løbet fra gående indsamlinger?

INDSAMLING: Der mangler indsamlingsledere til Folkekirkens Nødhjælp på Bornholm. Politik og mange indsamlinger kan være med til at stille spørgsmålet: Er tiden løbet fra gående indsamlinger? Den 14. marts går Folkekirkens Nødhjælps landsindsamling igen over hele landet. Men hvis der skal samles ind i flere af de bornholmske byer, skal

Læs mere »

Racerkørsel på mark blev stoppet af politiet

POLITI: Sent onsdag aften var politiet til stede på en adresse på Segenvej uden for Rønne, hvor en 18-årig mand kørte markræs, som på grund af støj og larm var til gene for de omkringboende. Den 18-årige stoppede sin racerkørsel, da politiet mødte op.

Læs mere »

Fællesskaber for mænd inviterer i biografen

AKTIVITET: “Fællesskaber for Mænd” i Ældre Sagen på Bornholm inviterer på biograftur i Rønne Bio, hvor der bliver vist filmen “De forbandede år 3 – Fredens pris.”   Søndag 8.november kl. 13 er mænd i Ældre Sagen inviteret i Rønne Bio, hvor de skal se det danske drama “De forbandede

Læs mere »