Det går i fisk på Bornholms Teater

Dog kun i forestillingen “Fisk” og teaterchefen glæder sig meget til at åbne teatret igen

Bornholms Teaters sommerforestilling “Fisk” er befolket af kendte ansigter fra sidste års musicalsucces “1658 – balladen om Bornholms befrielse”. Bl.a. møder vi igen Christine Gaski her, men nu som frejdig fileteringsdame. (Foto: Martin Thaulow.)

 

Efter offentliggørelsen af regeringens genåbningsplaner kan teaterlivet på Bornholm endelig begynde en reel planlægning af deres kommende forestillinger. Ifølge de gældende planer vil teatre kunne invitere publikum indenfor dørene fra den 6. maj, og for Bornholms Teater betyder dét en længe efterspurgt klarhed, selvom det også betyder, at de nu må aflyse ét arrangement, mens et andet flyttes til efteråret.

“Svaneke” spiller til september

Det aflyste arrangement er koncerten “Piazzolla og emigrantens længsel” med Andrea Pellegrini og Bjarke Mogensen, der skulle have spillet den 17. april. Den bliver desværre ikke til noget. Det gør derimod forestillingen “Svaneke”, som skulle have spillet i dagene fra 4. til 8. maj – og derfor lige akkurat misser genåbningen – men nu kommer til at spille den 23.-26. september som en del af Kulturugen i stedet for.

Det går i fisk

I forhold til sommerens store musikforestilling “Fisk”, der spiller fra 21. august til 18. september, er forventningen, at den kan gennemføres på almindelige vilkår med fuld kapacitet i salen.

Til det siger teaterchef Jens Svane Boutrup:

”Det er nyheder, vi har ventet rigtigt længe på, og det er skønt nu igen at kunne tale om at gennemføre teaterforestillinger i –  stedet for at skulle aflyse dem. Man kan selvfølgelig ikke udelukke, at der vil være begrænsninger på antallet af publikummer til forestillingerne, men lige nu arbejder vi ud fra en forventning om, at vi kan fylde salen med op til 240 publikummer. Vi har allerede åbnet for gruppe- og firmasalg, og her kan vi se, at der er stor interesse for forestillingen, hvilket sikkert også afspejler en længsel efter at kunne samles omkring en social aktivitet med venner og kollegaer igen. Det trænger vi alle til”, slutter teater chefen.

Løssalget til forestillingen “Fisk” åbner lørdag 1. maj.

 

Du vil måske også synes om

Ny familieserie vækker vikingetiden til live for børn og voksne

TV: I DR’s nye fiktionsserie ”Aros Skattens Hemmelighed” bliver en almindelig museumsudflugt starten på en hæsblæsende skattejagt, hvor nutidens Aarhus møder vikingetidens myter, magtkampe og hemmeligheder.   Mange familier leder efter fortællinger, de kan samles om – historier, der både underholder, vækker nysgerrighed og giver noget at tale videre om, når skærmen

Læs mere »

Snyd med bopælspligt skal koste op til 100.000 kr.

SNYDERI: Med et nyt lovforslag vil regeringen hæve bødestraffen markant for gentagne overtrædelser af bopælspligten. Samtidig skal lovforslaget give kommunerne bedre muligheder for at gribe ind over for overfyldte udlejningsboliger.   Det skal ikke kunne betale sig at omgå reglerne om bopælspligt eller presse for mange mennesker sammen på for

Læs mere »

Weekendens gudstjenester

TRO: Bornholmnyt.dk bringer oversigten over lørdagens og søndagens gudstjenester 19. og 20. september. Lørdag 19. september Levende Kirke Bornholm 14.00: Morten Dahl Søndag 20. september Aa Kirke 10.30: Fælles høstgudstjeneste med sognepræst Louise Christina Howard i Aa Kirke . Allinge Kirke 10.30: Elon Anders Enevoldsen Lauterlein  . Gudhjem Kirke 09.00:

Læs mere »