Hele Danmark samler affald

I weekenden 17. og 18. april inviterer Danmarks Naturfredningsforening til affaldsindsamling i hele landet. Her samler tusindvis af frivillige borgere affald op fra naturen i deres lokalområde. Du kan også være med til at give din lokale natur en hjælpende hånd og vinde kro-ophold eller kaffe.

Så kan alle melde sig som indsamlere af affald. (Arkivfoto: Sergei Tokmakov.)

 

Af Pernille Lindblom

Når den årlige affaldsindsamling i hele landet finder sted i weekenden 17. og 8. april, så er det ikke kun lokalafdelingerne i Danmarks
Naturfredningsforening, der er i felten for at samle affald.

Foreningen bakkes op af hundredvis af virksomheder, sportsforeninger, klubber og familier, som vier en weekend til at rydde op i den lokale natur.

Der er indsamlinger i hele landet – og du kan også være med. Alt hvad det kræver, er vilje og en stor affaldspose, så kan du kombinere en frisk gåtur, med fællesskab og et renere lokalmiljø.

Sidste år blev der på landsplan indsamlet mere end 53.000 kilo affald -heriblandt 32.500 dåser, hvilket vidner om nødvendigheden for bred opbakning til miljøet.

Tilmelding til indsamling

På siden affaldsindsamlingen.dk kan du finde materialer, plakater, skabeloner og fotos, der kan hjælpe dig med at synliggøre din affaldsindsamling, hvis du som privatperson eller forening ønsker at invitere naboer, familie, venner eller det øvrige lokalmiljø til et samlet arrangement.

I år deltager alle arrangører af affaldsindsamlinger i konkurrencen om et ophold på Skovsgaard Gods på Langeland, og et års forbrug af økologisk kaffe fra Merrild. Du er automatisk med i konkurrencen, når du har oprettet en affaldsindsamling, men du kan naturligvis også bare udstyre børnene med en pose, og se hvem der kan samle mest
skrald sammen i jeres husstand.

Du vil måske også synes om

Bornholm skal være bedre til at transportere krydstogtsgæster rundt på øen

TURISME: Bornholm har forbedret gæsteoplevelsen for øens krydstogtgæster, men der samtidig er potentiale for større geografisk spredning og bredere lokal værdiskabelse. Og et overvældende flertal på øen byder krydstogtsgæsterne velkomne…   En helt ny rapport, udarbejdet af CRT for Rønne Havn og Destination Bornholm, viser styrker og muligheder for forbedringer

Læs mere »

Indbrud i frisør i Aakirkeby

POLITI: Tirsdag formiddag blev der anmeldt et indbrud i en frisørsalon på Jernbanegade i Aakirkeby. Indbruddet skulle være sket i tidsrummet fra lørdag kl. 13.00 til tirsdag kl. 11.15. Der var blandt andet blevet stjålet kontanter samt smykker. Politiet hører gerne fra eventuelle vidner på tlf. 114.

Læs mere »

Den professionelle…

HÅNDVÆRK: Simon Leegaard Rømer er ikke bare bornholmer med stort B og en usædvanlig hyggelig mand – han er også en del af det super-professionelle team fra Knudsker VVS Vist kan 50-årige Simon Leegaard Rømer godt lide at være blandt kammeraterne på fisketur i Sverige, men vær sikker på, at

Læs mere »