Flere elever vælger folkeskolen

Årets skoleindskrivning er sluttet, og den viser, at øens skoler fastholder niveauet for indskrivningen til 0. klasse i forhold til sidste år. Til sommer kan skolerne sige velkommen til 348 nye bornholmske skolebørn.

Hans Rømer Skole i Aakirkeby. (Foto: Torben Ager)

Med en lille stigning i antallet af børn, der er indskrevet til det kommende skoleår, fastholder folkeskolen niveauet. Ved dette års indskrivning er tallet på i alt 348 børn imod 342 børn sidste år. Det er vigtigt at forstå, at tallet er et øjebliksbillede, og at det kan nå at ændre sig frem til skolestarten i tilfælde af, at der flytter nye børn til eller fra øen.

I år er 219 af børnene indskrevet på en folkeskole, og 117 er indskrevet på en fri- eller privatskole. Der er blevet søgt om udskudt skolestart for i alt 12 børn, men der er endnu ikke taget stilling til disse ansøgninger.

Ved sidste års skolestart var der i alt indskrevet 342 børn. Heraf var 215 indskrevet til start i folkeskolen, 116 til privatskole og der var søgt om udskudt skolestart til 11 børn.Indskrivning til kommende skoleår.PNG

 

Indskrivningen til 0. klasse i skoleåret 2021/2022 afspejler en overordnet tendens til, at flere elever på Bornholm tilvælger folkeskolen, idet der ses en samlet tilgang på alle klassetrin i indeværende skoleår på 23 elever siden opgørelsen pr. 5. september 2020. Den procentvise fordeling mellem elever i folkeskolen og elever på fri- og privatskoler er pr. 24. februar 2021 således, at 66 pct. af eleverne i grundskolen på Bornholm går i folkeskole, mens 34 pct. af eleverne går i fri- og privatskole. Pr. 5. september var fordelingen 65,42 pct. i folkeskolen og 34,58 pct. i fri- og privatskolerne i indeværende skoleår.

Du vil måske også synes om

Nyt medlem af Rotary i Nexø

  Nexø Rotary Klub har budt velkommen til Rebecca Marx Bendixen. For mange i Nexø og omegn er Rebecca et velkendt ansigt. Hun har igennem en lang årrække været en markant og aktiv drivkraft i det lokale erhvervs- og foreningsliv. I 2013 startede hun platformen Frøken Nexø med fokus på

Læs mere »

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Søndag 30. august. Solen står op kl. 06.01 og går ned kl. 19.59. Dagen er aftaget 3 t og 27 minutter. (UV maks. 4,0). Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en rigtig god søndag.   Vejret i dag: Skyet, og tidvis med regn eller byger, til eftermiddag kun få byger, og

Læs mere »

Ønsker slagtehus på Bornholm

FØDEVARER: Med støtte fra Sparekassen Bornholms Fond igangsætter Gourmet Bornholm og en lokal arbejdsgruppe nu en forundersøgelse, der skal afdække mulighederne for at etablere et lokalt slagtehus på Bornholm.   Mulighederne for lokal slagtning på Bornholm er i dag meget begrænsede. Det betyder bl.a. at kvæg, får, geder og andre

Læs mere »