70 lejemål allerede reserveret i Æbleløkkerne

BOLIG: Det er nu muligt at sikre sig en af de nye lejeboliger i Æbleløkkerne i Rønne Syd, hvor de første boliger står klar til indflytning 1. februar 2027.

Æbleløkkerne – 26 ledige lejemål tilbage

 

Interessen har været markant fra første dag for boligerne i Æbleløkkerne. Nyhedsbrev-abonnenter hos Æbleløkkerne har haft 14 dages forspring i processen, og det kan ses på udlejningen, hvor der pt. kun er 26 ledige lejemål tilbage.

“Vi er meget tilfredse med den store interesse, vi oplever for Æbleløkkerne. Bornholm står over for store forandringer og nye tiltag i de kommende år – senest med Energiøen – og derfor er timingen rigtig med nye lejeboliger på vej. Jeg forventer, at behovet for gode boliger vil stige, hvis Bornholm fortsat skal kunne tiltrække flere. Aktiviteten omkring udlejningen de seneste 14 dage bekræfter os netop i, at der er et reelt behov, som Æbleløkkerne er med til at imødekomme,” siger Tobias Herbert Jensen fra Bornholms Brand a.m.b.a.

Har haft travlt
Udlejningen varetages af home Bornholm, og også her er tilfredsheden tydelig.

“Vi har haft travlt de seneste 14 dage. Det er fedt at se den store interesse – og vi håber selvfølgelig, at det kan være med til at rykke lidt ved boligmarkedet på Bornholm. Når nye lejeboliger kommer til, kan det også skabe bevægelse andre steder, fordi der bliver ledige huse og boliger rundt omkring,” siger Per Koefoed fra home Bornholm.

Æbleløkkerne følger udviklingen tæt, og status ændrer sig fra dag til dag. Interesserede kan se de aktuelle muligheder og sende en henvendelse via boligvælgeren på projektets hjemmeside.

Du vil måske også synes om

Flåterne stortrives i efteråret

SUNDHED: Helle Sydendal mistede hørelsen og blev lammet efter et flåtbid. Nu har hun skrevet en bog, der skal gøre danskerne klogere på flåter, og hvordan man undgår flåtbid. Her i efteråret er det højsæson for jagt, svampeture, løb i skoven og hundetræning, men også for flåterne. De er aktive

Læs mere »

Satser på helt nyt løfteudstyr

ERHVERV: Baltic Steelwork fortsætter i nyt og mere fokuseret setup med Baltic Carrier som det centrale forretningsområde. Ambitionen er at skabe en stærk position for løfteudstyr i 100 pct. rustfri stål til produktionsvirksomheder med høje krav til kvalitet, holdbarhed og drift.   Bag det nye Baltic Steelwork-setup står Ocean Prawns

Læs mere »

Kordegn fortæller om barndom i Nexø

Barndomsminder, bornholmske sange og fællessang er på programmet, når Nexø Kirke tirsdag 25. august inviterer til Tirsdagscafé i Nexø Kirkeskole.  Af Lene Dam Jørgensen Tirsdag 25. august kl. 10 fortæller Jørn Pedersen i Nexø Kirkesole om sin barndom i og omkring Nexø. Undervejs fortæller han anekdoter fra opvæksten i området

Læs mere »