Beruset mand hoppede i springvandet

POLITI: En beruset mand ville svale sig af på Store Torv i Rønne i går og hoppede en tur i springvandet. Politiet kom til stede og fik kontakt til den pågældende 42-årige mand fra Polen, som blev bedt om at dæmpe sig og sendt mod sin opholdsadresse.

Kort efter måtte politiet dog endnu engang rykke ud til Store Torv, hvor den 42-årige mand igen havde indfundet sig og optrådte beruset og generende over for cafégæster i området. Denne gang blev han sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og taget med til detentionen på Rønne Politigård, hvor han tilbragte resten af eftermiddagen.

Du vil måske også synes om

To 17-årige bilister standset om natten uden voksen ledsager

POLITI: En 17-årig mand fra Nexø, som var fører af en personbil, blev lørdag kl. 00.17 standset på Rønnevej i Aakirkeby. Den pågældende havde ingen voksen ledsager, selvom det er et lovkrav for 17-årige bilister mellem kl. 20 og 05. Han blev derfor sigtet for ikke at opfylde de gældende

Læs mere »

320 passagerer evakueret fra passagerskib i Rønne

  POLITI: Politi, brandvæsen og Beredskabsstyrelsen arbejdede i morges ved Krydstogtskajen i Rønne i forbindelse med en brand i et linneddepot på krydstogtsskibet MS Amadea. Politiet modtog meldingen kl. 07.21, og kl. 07.31 var branden slukket. 320 passagerer blev evakueret fra skibet. Alle har det godt. Politiet undersøger nu årsagen

Læs mere »