MORGENHILSEN Tirsdag 21. januar – Solen står op kl. 08.10 og går ned kl. 16.14. Dagen er tiltaget med 55 minutter. Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en rigtig god tirsdag.

Vejret:
Skyet og måske lidt regn i perioder. Temp. omkring 2 grader, og svag til jævn vind omkring sydvest, ved kysterne stedvis frisk vind.
Idag er det Agnes dag
Efter en kristen romersk jomfru, som nægtede at gifte sig med sin hedenske bejler. Som hævn sendte han hende nøgen til et bordel, men Gud lod hendes hår vokse, så det skjulte hendes krop.
International Krammedag
Efter Hugging Day i USA. Fænomenet er opfundet i 1986 af en amerikansk præst i forsøget på at få amerikanerne til at vise følelser i det offentlige rum.
Vi siger tillykke
1934 – Carsten Hof, arkitekt.
1941 – Placido Domingo, spansk tenor.
1943 – Verner Kofod-Pihl, pastor emer.
1961 – Pia Christmas-Møller, fhv. mf (C)
1969 – Gitte Lillelund Bech, fhv. forsvarsminister (V).
1983 – Wafande, dansk reggae- og soulsanger og sangskriver.
1985 – Aura Dione, sanger og sangskriver.
1985 – Liv Helm, teaterinstruktør, teaterchef
1986 – Johannes Nymark, skuespiller og sanger.
2004 – Ingrid Alexandra, norsk prinsesse.
Hvad er der sket 21. januar?
1506 – Verdens ældste (endnu eksisterende) hær, den 80-90 mand store schweizergarden i Vatikanstaten oprettes officielt. Dens oprindelse kan dog spores helt tilbage til før år 1400.
1710 – Særlige domstole bliver oprettet til behandling af skovsager, for eksempel brændetyveri og krybskytteri.
1711 – Pesten kommer til Danmark. Det lille fiskerleje Lappen, nord for Helsingør, bliver denne dag isoleret på grund af flere mistænkelige sygdomstilfælde.
1857 – Lov om oprettelse af Det kgl. Blindeinstitut bliver gennemført.
1908 – Den såkaldte ”Sullivan Ordinance” forbyder kvinder at ryge i New York City, USA. Byens borgmester nedlægger dog veto mod denne beslutning.
1919 – Sinn Féin i Irland proklamerer en uafhængig irsk republik.
1925 – Albanien erklæres som republik.
1954 – Verdens første atomubåd, Nautilus, bliver søsat af USA.
1967 – Det danske håndbold-herrelandshold vinder sølv ved VM i Sverige.
1968 – Et amerikansk atomvåbenbevæbnet B-52 bombefly styrter ned nær Thule Air Base i Grønland. Flere kilo radioaktivt våben-plutonium bliver spredt ud over baseområdet.
1988 – De tre brødre, som ejer Jydekompagniet A/S, bliver anholdt og sigtet for mandatsvig til 11 millioner kroner. De bliver et par år senere pure frikendt.
1997 – Samtlige dommere i Østre Landsret erklærer sig inhabile i retssagen om tvangsflytningen af grønlandske fangere fra Gammel Thule i 1953.
1999 – PFA-Byg direktør Rasmus Trads bliver varetægtsfængslet i 13 dage, sigtet for dokumentfalsk.
2002 – Der bliver kastet æg mod statsminister Anders Fogh Rasmussen efter et besøg i Kirkens Korshærs varmestue på Nørrebro, hvor han har overrakt en check.
2004 – Det norske kronprinsepar, kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit, nedkommer med deres førstefødte, en pige, der som tronarving kan blive Norges første kvindelige regent i 600 år.
16 elever påbegynder som de første i landet en uddannelse som hospitalsklovne.
2006 – Kongeparrets førstefødte bliver døbt Christian Valdemar Henri John i Christiansborg Slotskirke.
2007 – Badmintonspilleren Peter Gade vandt finalen i årets første Super Series, Malaysia Open.










