Satte ild til campingvogn – trusler på livet

POLITI: Bornholms Politi fik søndag omkring midnat en anmeldelse om, at der var blevet sat ild til en campingvogn ved en privat ejendom i Poulsker.

Campingvognen stod tæt på en anden campingvogn, hvori en mand og en kvinde lå og sov.

Branden blev slukket af personer på stedet, og da politiet ankom var en 44-årig polsk mand, som boede i den udbrændte campingvogn, flygtet fra stedet.

Efter en søgning med politiets patruljehunde blev gerningsmanden fundet cirka 800 meter fra ejendommen, hvor han blev anholdt. Manden er sigtet for brandstiftelse med risiko for andres liv samt trusler på livet. Han fremstilles i grundlovsforhør mandag eftermiddag.

 

Seneste artikler

Fik du læst?