39-årig mand dømt for hensynsløs kørsel i Allinge

POLITI: En 39-årig mand fra Jylland blev onsdag dømt ubetinget fængsel i ni måneder, efter at han den 16. juli 2025 flygtede fra politiet i høj fart gennem Allinge, hvilket førte til at en patruljebil forulykkede.

Retten på Bornholm har onsdag december idømt en 39-årig mand fra Jylland ubetinget fængsel i ni måneder, efter at han blev fundet skyldig i samtlige tiltalepunkter.

Den 39-årig blev kendt skyldig i forsætlig fareforvoldelse, da han flygtede fra politiet med høj hastighed gennem Allinge 16. juli. Det blev vurderet, at hastigheden flere gange oversteg 100 km/t i en 50 km/t-zone, og at bilen ved mindst en lejlighed kom over i modsatte vognbane.

Derudover blev han kendt skyldig i flere overtrædelser af færdselsloven. For eksempel blev han dømt for ikke at efterkomme politiets anvisninger, da en patruljebil gav tegn til, at han skulle standse. Derimod accelererede den 39-årige, hvilket førte til at politiet eftersatte bilen.

Godt tilfreds med dommen
Anklagemyndigheden gik efter en straf på ni måneders ubetinget fængsel, og anklager Andreas Husum er derfor godt tilfreds med dommen.

”Jeg er meget tilfreds med, at den tiltalte blev fundet skyldig i samtlige punkter. Dommen afspejler, at det er en meget alvorlig handling, han har begået. Ved at flygte fra politiet gennem Allinge med høj hastighed, har han bevidst sat andres liv på spil, og det bør give en betydelig straf,” siger anklager Andreas Husum fra anklagemyndigheden på Bornholm.

Den 39-årige mand var i forvejen frakendt retten til at føre et motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort. Efter rettens afgørelse onsdag blev han frakendt kørekortet i ti år. Derudover skal det køretøj, som han kørte i, konfiskeres, og han skal betale en tillægsbøde på 18.000 kr.

Patruljebil forulykkede
I forbindelse med mandens flugt fra politiet, forulykkede en patruljebil på Strandvejen i Allinge. Men heller ikke det fik den 39-årige mand til at stoppe. Derfor blev han også dømt for at undlade at hjælpe i forbindelse med færdselsuheldet.

Forløbet der ledte op til, at politiets patruljebil forulykkede, efterforskes stadig af Den Uafhængige Politiklagemyndigheden, som det er kutyme i sager, hvor polititjenestemænd er involveret i færdselsuheld i forbindelse med deres arbejde.

Den 39-årige ankede dommen.

Du vil måske også synes om

Beruset sjællænder skabte uro i weekenden

POLITI: En 46-årig mand fra Sjælland påkaldte sig i løbet af weekenden politiets opmærksomhed flere gange. Fredag aften skabte han og en kammerat utryghed blandt gæsterne på Nordskovens Camping i Rønne. De blev bortvist fra stedet. Lørdag eftermiddag befandt manden sig ved busterminalen i Åkirkeby. Han var i besiddelse af

Læs mere »

Når øjnene er rettet – mod mobilen…

Da jeg forleden kørte til træning, mødte der mig et syn, som jeg ikke har kunnet få ud af hovedet. På nogle få kilometer mødte mit øje mig flere, som gik tur med øjnene fast møntet på deres mobiltelefon. De havde ingen oppakning med, så det var ikke folk, som

Læs mere »

Rullende teater klar til ny forestilling

TEATER: Bornholms Teater har i august premiere på sommerens forestilling “Drømmen om Bornholm.” Forestillingen er en del af Bornholms Teaters opsøgende teaterprojekt Bornholms Solskinsteater, der hver sommer bringer gratis teater ud til hele Bornholm.   Bornholms teater rejser rundt med et mobilt teater og spiller under åben himmel. Forestillingen “Drømmen

Læs mere »