Flot hæder til kokkekonkurrencen

Den bornholmske kokkekonkurrence “Sol over Gudhjem” modtog i dag hotelejer Preben Hansens Legats Hæderspris 2020.

Mikkel (tv.) og Mads-Marschall – flot hæder.

 

Kokkekonkurrencen “Sol over Gudhjem” har til formål at øge kendskabet til danske råvarer og specialiteter samt at fremme udbredelsen af disse – både blandt befolkningen og i gourmetrestauranterne.
Hædersprisen tilfalder initiativtagerne Mads og Mikkel Marschall, som siden 2009 har drevet kokkekonkurrencen og under vejs tilført en række beslægtede aktiviteter. Arrangementet, der holdes på havnen i Gudhjem, har tiltrukket sig stigende national og international opmærksomhed med over 10.000 besøgende i 2018. Initiativet bidrager dermed til at fremme gastroturismen i Danmark, men i særdeleshed til at sætte Bornholm på det gastronomiske Danmarkskort og fremme interessen for føde- og råvarer fra Bornholm og andre egne af Danmark.

Bornholm på det gastronomiske landkort
”På Bornholm har man forstået, at udnyttes øens særlige klima og dets gode betingelser for at skabe en række unikke produkter baseret på råvarer af højeste kvalitet. Sol over Gudhjem er med til at få det budskab ud i verden. Vi tror på, at regionale initiativer som dette gør en forskel – både i forhold til Danmarks turistmæssige interesser og i forhold til hotel- og restaurationsbranchen på øen, hvor de bornholmske restauranter hyldes for deres fabelagtige evne til at benytte sig af lokale fødevarer til at skabe gastronomiske oplevelser på tallerkenen. Det er dét, vi gerne vil hædre med denne pris”, forklarede formand for bestyrelsen i Preben Hansens Legat, Kirsten Leth i forbindelse med tildelingen af prisen.

Hæder og håndsrækning
På vegne af Sol over Gudhjem udtrykte Mikkel Marschall betydningen af Hædersprisen:
”2020 har været et hårdt år for Sol over Gudhjem. På grund af Covid-19 måtte vi desværre aflyse en række af sommerens aktiviteter. Derfor kommer Hædersprisen både som en faglig anerkendelse, som vi begge er virkelig stolte af og som en økonomisk håndsrækning på rette tid og sted. Potentialet for flere turister – især uden for sæsonen – er stort og Hædersprisen vil være med til at sætte ekstra fokus på Bornholm som en gastronomi-ø og på vores mange regionale specialiteter, som alle kan lade sig inspirere af til at lave sund og velsmagende mad”.

Til fremme af Danmarks turistmæssige interesser
Da Preben Hansen i 1967 stiftede Legatet, var det hans ønske, at Hædersprisen skulle kalde på nyt initiativ til fremme af Danmarks turistmæssige interesser. Preben Hansen ejede og drev Hotel Alexandra på Rådhuspladsen i København, som har skabt Legatets økonomiske fundament.
Prisen, der er på 250.000 kroner, tildeles til en person, institution, forening eller sammenslutning, der har vist et sådan anerkendelsesværdigt, væsentligt initiativ til gavn for Danmarks turistmæssige interesser, fortrinsvis med inden for til hotel- og restaurationsbranchen.

Seneste artikler

Fik du læst?

En dyr samtale

POLITI: Onsdag morgen fik en 50-årig kvinde fra Sjælland en bøde på 1.500 kr. samt et klip i kørekortet for at benytte håndholdt mobiltelefon, mens

Læs mere »