2025 bliver et rigtigt cykelår på Bornholm

TURISME: Bornholms unikke cykelterræn får nu endelig den cykelguide, øen fortjener. Destination Bornholm har netop lanceret en helt ny digital cykelguide med hele 52 ruter.

Bornholm får nu en ny digiutal cykelguide med 52 ruter. (Foto: Martin Paldan)

Bornholm har noget af det bedste cykelterræn i hele Danmark, meget få lyskryds og helt fri for motorveje. Til gengæld tilbyder øen den smukkeste varierede natur med klipper i nord og flade marker i syd. Det ved bornholmerne og det ved PostNord Danmark Rundt, der netop har offentliggjort ruten til første etape, den såkaldte Grand Depart, af Danmarks største cykelløb. Nu vil Destination Bornholm vise alle øvrige danske samt udenlandske gæster, hvorfor Bornholm er stedet, hvis den står på cykelferie af enhver art.

Skabt til cykelferie
Mens PostNord Danmark Rundt har haft travlt med at udvælge den helt perfekte rute til de skrappe topryttere, har Destination Bornholm lagt sig i selen for at udvælge de allerbedste ruter til øens øvrige gæster. For Bornholm er som skabt til en cykelferie på alle niveauer.

Idylliske fiskerlejer
Cykelguidens 52 ruter tilgodeser alle former for cykling, om det er for at tage en afslappet cykeltur igennem de idylliske fiskerlejer- de ekstra lange ture på elcyklen – for at prøve kræfter på øens mange krævende MTB-spor – for at give den gas på ad serpentinerveje på landevejscyklen, eller for at tage på opdagelse på gravelcykel væk fra hovedvejen langs grusveje og nedlagte jernbaneruter.

En unik guide
Torsten Engsig, forretningsudvikler i Destination Bornholm siger: ”Det er naturligvis ikke nyt, at Destination Bornholm markedsfører Bornholm som cykel-ø, men med den nye digitale guide, får vi en opdateret og helt unik guide med mange helt nye ruter til øens gæster og bornholmere med masser af inspiration og tips til flere cykeltyper, bl.a. turcykel, elcykel og mountaibíkes.

Alle ruter i cykelguiden kan downloades på f.eks. mobiltelefon og smartwatch.

Se cykelguiden her: bornholm.info/bornholms-cykelguide

Cykelguiden er nu tilgængelig på dansk, men i løbet af foråret kan øens udenlandske gæster få glæde af den på engelsk og tysk.

Du vil måske også synes om

På vej mod én zone – BAT udfaser klippekort og Ø-kort  

TRANSPORT: Nu sker der ændringer for BAT-passagererne   Bornholms nuværende 17 buszoner samles efter planen til én zone søndag 17. januar 2027. BAT vil derfor gradvist udfase brugen af klippekort og Ø-kort, der ikke kan bruges efter denne dato.  Klippekort, som er købt i perioden frem til og med den

Læs mere »

Kandis spiller i Smedjen næste år

MUSIK:  Der bliver dømt fest, fællesskab og dansk musikglæde, når “Kandis”gæster Smedjen i Tejn til august næste år.   Den jyske popgruppe Kandis er for længst blevet en institution på den danske musikscene, og til sommer venter en eftermiddag og aften fyldt med de sange, som generationer af danskere har

Læs mere »

Åbent Landbrug på Østre Ellesgård

LANDBRUG: For 31. gang slår landmænd over hele landet stalddøren op. På Bornholm byder Anders og Lone Pedersen på Østre Ellesgård ved Aakirkeby indenfor.   Find røjserne frem, tag store og små i hånden, og få en sjov, hyggelig og lærerig søndag, når Bornholms Landbrug & Fødevarer inviterer til “Åbent

Læs mere »