Ugens bolig præsenteres af Nybolig Bornholm

Skarvigen 11, Årsdale

 

I vil straks blive betagede af denne charmerende bolig, som faktisk var den sidste landbrugsejendom i Årsdale. Nu får I en villa – uden bopælspligt – med fire værelser, en fortræffelig gårdhave og ikke mindst en unik beliggenhed på Skarvigen 11.

Årsdale er en charmerende by i et gammelt fiskerleje, og atmosfæren opleves eksempelvis ved det maritime havnemiljø og det karakteristiske røgeri. Læg samtidig vejen forbi kysten, hvor klipperne troner i samspil med Østersøen. I finder skole, dagtilbud og indkøb i Svaneke under fire kilometer fra adressen, mens I også kun har godt fem minutter i bil til Nexø. Den fine ejendom er noteret for at være opført i 1827, men har muligvis endnu mere historie bag sig. Haven vender helt rigtigt for solen, og det store trækplaster er gårdmiljøet, hvor den lækre mahogniterrasse er udført efter alle kunstens regler. Støttemurene og forhøjninger til bede er blandt andet udført i brosten fra bornholmske veje. Allerede fra havepavillonen kan havudsigten nydes, mens denne også træder frem inden døre.

Træd ind i det veludførte køkken, hvor bordpladerne er udført i bornholmsk granit, og der er høj funktionalitet med Top of the Line Miele-ovn, Blomberg-induktionskogeplade og et LG-amerikanerkøleskab – sidstnævnte fra 2020. Samme løsninger gør sig bemærket i bryggerset, der har tilsvarende bordplade og hvidevarer fra Mieles Top of the Line-serie. Det er desuden en sjov detalje, at disse to rum har været en staldbygning.

Etagen fuldendes af et soveværelse, badeværelset, gæstetoilettet og ikke mindst det forrygende stuemiljø med trægulv i douglasgran samt en hyggespredende pilleovn. Det er på førstesalen, de resterende tre værelser samt endnu et stueafsnit findes – to af værelserne ligger i forlængelse af hinanden.

I carporten er der indrettet et fint kontor, der giver optimal mulighed for eksempelvis en ugeneret hjemmearbejdsplads. Endelig skal det fremhæves, at boligen er energioptimeret med blandt andet energiruder og varmepumpe, som laver varmt vand såvel som ventilation. Velkommen til !

SE MERE HER

Nybolig Bornholm

Købmagergade 5

3730 Nexø