15-årig anholdt efter uro og ballade i Rønne

Fredag aften anmeldte flere personer, at der var nogle unge mennesker, der gik og knuste flasker omkring Store Torv i Rønne.

Senere gik selvsamme unge mennesker og sparkede til parkerede biler. I Møllegade fik en beboer knust en rude i sin hoveddør.

Da politiets patrulje var fremme, udpegede en anmelder to unge mænd som gerningsmænd til uroen. Den ene, en 15-årig ung mand fra Nexø, blødte fra hånden, hvilket kunne tyde på, at han var ophavsmand til den smadrede rude.

Den unge mand brugte grimt sprog overfor patruljen og spyttede efter dem, hvorved den ene betjent blev ramt på armen, og derfor blev den unge mand anholdt og medtaget til Bornholms Hospital til tilsyn af hånden, og hans forældre blev kontaktet.

Seneste artikler

Fik du læst?