10,6 mio. kr. til bornholmske partnere i EU-projekter

EU-ØKONOMI: Efter denne uges møder i Polen med behandling af 25 ansøgninger kunne den bornholmske delegation drage hjem med 10,6 mio. kr. til fire bornholmske aktører.

EU – 10,6 mio. kr. til Bornholm.

 

Pengene fra EU er til støtte af samarbejdsprojekter med polske, svenske, tyske og litauiske partnere indenfor Interreg South Baltic-programmet, et EU-program der støtter samarbejde i den sydlige del af Østersøen.

Fokus er på digitalisering, grøn omstilling, bæredygtig turisme og udvikling af kapacitet til internationalt samarbejde.

Bornholmske partnere
Tirsdag og onsdag i denne uge samledes programmets Overvågningsudvalg i Polen for at behandle 25 ansøgninger. Blandt de 13 godkendte ansøgninger var der bornholmske partnere i syv af projekterne.

NaturBornholm var med i tre projekter indenfor kategorien “bæredygtig turisme” og har samlet modtaget 4,5 mio. kr. til deres deltagelse i projekter, der ledes af henholdsvis polske, svenske og tyske partnere.

Tre mio. til BEOF
BEOF indgår i to projekter indenfor kategorien grøn omstilling med fokus på henholdsvis optimering af fjernvarmesystemer og næste generations grønne tage. Det samlede tilskud er på 3,0 mio. kr.

I det sidstnævnte projekt deltager også Danmarks Teknologisk Institut (DTI), der nu har en afdeling på Bornholm, og dette projekt har modtaget 1,5 mio. kr.

Også til BOFA
Endelig er BOFA med i to projekter om at udvikle teknologi til at omstille fra affaldsbaseret energi til vedvarende energi, samt et projekt med fokus på samarbejde om beredskab under kriser. De har modtaget 1,6 mio. kr.

Overvågningsudvalget for South Baltic programmet består af repræsentanter for Danmark, Sverige, Polen, Tyskland og Litauen.

Fra Bornholm deltog erhvervschef Christa Lodahl fra Business Center Bornholm, konsulent Kirsten Juni for LAG-Bornholm, Niels Chresten Andersen for Bornholms Regionskommune og Anne-Katrine P. Andersen for det regionale kontaktpunkt for South Baltic programmet.

Du vil måske også synes om

Bornholm skal være bedre til at transportere krydstogtsgæster rundt på øen

TURISME: Bornholm har forbedret gæsteoplevelsen for øens krydstogtgæster, men der samtidig er potentiale for større geografisk spredning og bredere lokal værdiskabelse. Og et overvældende flertal på øen byder krydstogtsgæsterne velkomne…   En helt ny rapport, udarbejdet af CRT for Rønne Havn og Destination Bornholm, viser styrker og muligheder for forbedringer

Læs mere »

Den professionelle…

HÅNDVÆRK: Simon Leegaard Rømer er ikke bare bornholmer med stort B og en usædvanlig hyggelig mand – han er også en del af det super-professionelle team fra Knudsker VVS Vist kan 50-årige Simon Leegaard Rømer godt lide at være blandt kammeraterne på fisketur i Sverige, men vær sikker på, at

Læs mere »