100 ferieboliger mere om måneden på Bornholm

TURISME: Bornholm får 100 ferieboliger mere om måneden resten af året, da DanCenter opruster på øen. Dertil kommer endnu et DanCenter-kontor inden årets udgang for at imødekomme national og international interesse fra 41 forskellige lande
For at imødekomme den nationale og internationale interesse, ekspanderer DanCenter sin tilstedeværelse på Bornholm.

DanCenter udvider nu sin tilstedeværelse på Bornholm betydeligt. Virksomheden har i øjeblikket over 1.000 boliger på Bornholm og sigter mod at tilføje 100 boliger på øen pr. måned inden årets udgang. Og måske endda endnu flere…

DanCenters data viser efterspørgsel samt rejsende fra 41 forskellige lande på Bornholm. For bedre at kunne betjene det lokale samfund og besøgende, vil DanCenter samtidig åbne endnu et kontor i Nexø.

Stor interesse
Data fra DanCenter, der er et af Danmarks største ferieboligudlejningsfirmaer, viser, at Bornholms popularitet fortsat blomstrer både nationalt og internationalt. Mens danskere og tyskere udgør de største grupper, har virksomheden gæster fra i alt 41 forskellige lande. Udover Europa, kommer de blandt andet fra Nordamerika, Asien og Mellemøsten.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Ritesh Agarwal,

 

“Denne interesse i besøgende på Bornholm afspejler ikke kun øens vedvarende popularitet, men også DanCenters strategiske positionering på markedet. Vi er derfor begejstrede for at styrke vores rødder på Bornholm. Ved at tilføje 100 boliger pr. måned samt åbne endnu et kontor udvider vi ikke kun vores forretning – vi investerer også i lokalsamfundet og hjælper med at tiltrække rejsende til Bornholm fra hele verden,” forklarer Ritesh Agarwal, ejer af DanCenter og CEO for OYO Group, der er moderselskab for DanCenter.

Lokal ledelse
Den bornholmske udvidelse vil blive styret lokalt af Frederik Dam Hansen, der leder DanCenter på Bornholm, og han vil blive støttet af kollegaerne Sara Weltz, Thomas Sten og Alex Grut.

Frederik Dam Hansen forklarer: “Vi oplever meget høj efterspørgsel i år, med fuld belægning på de fleste weekender denne sommer. Der har været tilfælde, hvor vi har måttet afvise gæster, der har forespurgt om ledige boliger direkte på vores lokale kontor. Vi værdsætter den store interesse fra gæsterne og arbejder aktivt på at udvide vores tilbud. Derfor tilføjer vi løbende nye ejendomme til vores portefølje for at imødekomme flere besøgende i fremtiden.”

Indisk ejer på Bornholm
I forbindelse med udvidelserne har Ritesh Agarwal, for nylig været på Bornholm, hvor han mødtes med boligejere, lokale teams samt Team Jensen, der er DanCenters partner for rengøring, vedligeholdelse og restaurationsservice på øen.

Besøget faldt tilfældigvis sammen med Wonderfestiwall på Bornholm, hvor Ritesh benyttede lejligheden til at komme endnu tættere på den danske kultur. Ritesh har i øvrigt besøgt Danmark en gang om måneden siden foråret for at arbejde tættere med de forskellige danske DanCenter-teams.

Synlig i 40 lande
Over 65-70 pct.  af feriebolig-bookingerne foretages direkte på DanCenters platforme, som har over 100.000 besøgende dagligt. Når en bolig bliver en del af DanCenter-familien, får det øjeblikkelig synlighed på over 1.500 forskellige online rejsebureauer verden over. Det betyder, at DanCenter-boliger er tilgængelige for gæster fra mere end 40 lande.

Du vil måske også synes om

Indbrudstyve freder, næsten, Bornholm…

POLITI: Der begås kun meget få indbrud på Bornholm – sammenlignet med resten af landet. Og nu er antallet af de få indbrud endda halveret Af Lene Dam Jørgensen Mens antallet af indbrud i private hjem på landsplan stiger, går Bornholm mod strømmen. Nye tal fra Danmarks Statistik viser en

Læs mere »

Stenbrudsgården solgt – bliver til Bed & Breakfast

EJENDOMME: Stenbrudsgården ved Nexø er Danmarks ældste industriminde af sin art – nu er den solgt   Realdania By & Byg har købt Stenbrudsgården ved Nexø. Gården blev opført i 1759 som embedsbolig til Frederik V’s stenbrud på Bornholm. Stenbrudsgården med stenbrudssøen og den omgivende have er det ældste industriminde

Læs mere »

Vil høre unges stemme om kulturlivet

UNGE: Lørdag 24. oktober inviterer MusikHuzet, 7,5 hektar og KlangFest til “Vores UngØ i Svaneke.” Som den første i en række af otte byer er “Vores UngØ” en del af det nationale projekt, “Kunsten At Lytte – The Tour” og skal styrke unges muligheder for at få indflydelse på det

Læs mere »