DanCenter udvider nu sin tilstedeværelse på Bornholm betydeligt. Virksomheden har i øjeblikket over 1.000 boliger på Bornholm og sigter mod at tilføje 100 boliger på øen pr. måned inden årets udgang. Og måske endda endnu flere…
DanCenters data viser efterspørgsel samt rejsende fra 41 forskellige lande på Bornholm. For bedre at kunne betjene det lokale samfund og besøgende, vil DanCenter samtidig åbne endnu et kontor i Nexø.
Stor interesse
Data fra DanCenter, der er et af Danmarks største ferieboligudlejningsfirmaer, viser, at Bornholms popularitet fortsat blomstrer både nationalt og internationalt. Mens danskere og tyskere udgør de største grupper, har virksomheden gæster fra i alt 41 forskellige lande. Udover Europa, kommer de blandt andet fra Nordamerika, Asien og Mellemøsten.
(Artiklen fortsættes under billedet)
“Denne interesse i besøgende på Bornholm afspejler ikke kun øens vedvarende popularitet, men også DanCenters strategiske positionering på markedet. Vi er derfor begejstrede for at styrke vores rødder på Bornholm. Ved at tilføje 100 boliger pr. måned samt åbne endnu et kontor udvider vi ikke kun vores forretning – vi investerer også i lokalsamfundet og hjælper med at tiltrække rejsende til Bornholm fra hele verden,” forklarer Ritesh Agarwal, ejer af DanCenter og CEO for OYO Group, der er moderselskab for DanCenter.
Lokal ledelse
Den bornholmske udvidelse vil blive styret lokalt af Frederik Dam Hansen, der leder DanCenter på Bornholm, og han vil blive støttet af kollegaerne Sara Weltz, Thomas Sten og Alex Grut.
Frederik Dam Hansen forklarer: “Vi oplever meget høj efterspørgsel i år, med fuld belægning på de fleste weekender denne sommer. Der har været tilfælde, hvor vi har måttet afvise gæster, der har forespurgt om ledige boliger direkte på vores lokale kontor. Vi værdsætter den store interesse fra gæsterne og arbejder aktivt på at udvide vores tilbud. Derfor tilføjer vi løbende nye ejendomme til vores portefølje for at imødekomme flere besøgende i fremtiden.”
Indisk ejer på Bornholm
I forbindelse med udvidelserne har Ritesh Agarwal, for nylig været på Bornholm, hvor han mødtes med boligejere, lokale teams samt Team Jensen, der er DanCenters partner for rengøring, vedligeholdelse og restaurationsservice på øen.
Besøget faldt tilfældigvis sammen med Wonderfestiwall på Bornholm, hvor Ritesh benyttede lejligheden til at komme endnu tættere på den danske kultur. Ritesh har i øvrigt besøgt Danmark en gang om måneden siden foråret for at arbejde tættere med de forskellige danske DanCenter-teams.
Synlig i 40 lande
Over 65-70 pct. af feriebolig-bookingerne foretages direkte på DanCenters platforme, som har over 100.000 besøgende dagligt. Når en bolig bliver en del af DanCenter-familien, får det øjeblikkelig synlighed på over 1.500 forskellige online rejsebureauer verden over. Det betyder, at DanCenter-boliger er tilgængelige for gæster fra mere end 40 lande.