Late Night Concert i Sct. Klemens Kirke søndag aften

Sct. Klemens Kirke er atter rammen om en meget spændende klassisk koncert i kulturugen søndag 19. september kl. 21.

Spændende trio – for koncert søndag aften i Sct. Klemens Kirke.

 

I 2020 var det bornholmske Bjarke Mogensen og aarhusianske Andrea Pellegrini, der dannede par og gave en meget flot klassisk koncert. De var begge meget begejstrede for lydforholdene i kirkerummet og ville meget gerne vende tilbage.

Det lykkedes så  – ikke den samme konstellation, men via Bjarkes mellemkomst, at få en uropførelse, idet det er første gang, at de tre musikere: Mathias Heise, mundharmonika, Signe Asmussen Manuitt, vokal og Bjarke Mogensen, akkordeon, giver en koncert, hvor vi skal fejre den moderne tangos fader, Astor Piazzolla, fylder 100 år.

En særlig aften

Det er en helt særlig aften, der venter publikum i Sct. Klemens Kirke, når de tre  virtuose og alsidige musikere mødes for første gang i et program, der omkranser Astor Piazzolla.

Aftenens tre musikere har hver især en helt egen pionér-tilgang til deres virke som musikere. Dels har de medvirket til at udvide rammerne for hvad deres respektive instrumenter kan udtrykke, (stemme, mundharmonika, accordeon). Men også som nybrydere af genre og virtuositet har de henrykt både publikum og presse med deres optrædender.

På programmet er der ligeledes musik skrevet af de medvirkende selv men også af forskellige komponister der har været med til at rykke deres oprindelige musik op i nye højder såsom brasilianeren Hermeto Pascoal og spanieren Manuel de Falla.

Bjarke Mogensen, født og kendt på Bornholm, siger, at “det vil blive en helt særlig konstellation, som vi ikke laver ellers, og jeg kan ikke forestille mig et bedre hold at dele scene med.

Billetter købes via Billetten.dk – søg Late Night Consert i Sct. Klemens Kirke – Kulturugepas er påkrævet.  Pris: 175  – købes billet ved døren er prisen kr. 200.

Forud er der mulighed for at nyde en middag i krostuen i den nyrenoverede Klemens Kro. Dagens ret er kalvestegt stegt som vildt, og der er citronfromage til dessert. Bordbestilling er nødvendig.

 

 

 

Seneste artikler

Fik du læst?