Tiden for årets julefrokoster nærmer sig, og det er der mange, der glæder sig til. Også jeg, selv om antallet er skrumpet noget i de senere år.
Heldigvis.
Et enkelt år var jeg inviteret til 17, ikke mindst på grund af jobbet, og var jeg gået til alle 17, så havde den sidste i rækken virkelig været den sidste julefrokost, jeg nogensinde havde været til. Jeg var røget af pinden i muntert selskab, er jeg bange for – ikke det værste iøvrigt, når det endelig skal være. Man undgår det jo nok ikke…
Nu er der blot tale om nogle enkelte julefrokoster, som jeg til gengæld glæder mig mere til – ligesom de fleste andre mennesker, der skal til julefrokost.
Men det er, som jeg forstår det, blevet småt med snapsene, når firmaerne inviterer til julefrokost i de senere år.
I bogstaveligste forstand. Mange steder skal medarbejderne selv være med til at betale gildet, andre steder hele gildet – og flere virksomheder sørger nu for, at der er større udvalg af alkoholfri drikke.
Ja, en direktør for et rengøringsfirma fortalte forleden i Radioavisen, at firmaets julefrokost var helt alkoholfri.
“Så er der ingen, der dummer sig,” sagde direktøren, og det kan jo være rigtigt nok. Senere kom det frem, at virksomheden næsten udelukkende beskæftigede medarbejdere af anden herkomst end dansk, formentlig muslimer, der som bekendt ikke nyder alkoholiske drikke – i alt fald ikke de fleste af dem, og så er det jo også en nemmere beslutning at tage, kan man sige.
Men jeg støtter iøvrigt meget kraftigt, at der nu er større valgfrihed på hylderne – det værste jeg ved, sådan da, er mennesker, der pådutter andre at drikke alkohol. “Kom nu, det er julefrokost, ta en lille snaps…”
Det er i øvrigt gerne dem, der senere på dagen spiller idiot eller fransk klovn foran kollegerne, der gerne vil have de andre med på spruttoget, så de ikke kvajer sig alene.
Og så er der alle de jaloux koner, mænd og kærester, der sidder hjemme og godt ved, hvordan partneren kan komme i festhumør, når der ryger en lille en indenbords. Det er heller ikke sjovt for dem…
Så: Fint, at man nu kan tillade sig at bestille alkoholfri vin eller øl – eller en sodavand – når gækken slås løs til firmaets julefrokost.
Alt, der kan få danskernes store forbrug af alkohol ned, skal være velkomment.
Nu, hvor rygning stort set er forbudt alle steder, peger pilen på alkohol: Der findes ikke en film eller tv-serie, hvor de medvirkende ikke som det første skænker sig et stort glas vin, når de trætte vender hjem. Slubr, slubr!
Jeg vil faktisk hellere have en varm kop te eller en iskold Cola, når jeg vender hjem, men jeg må åbenbart være i mindretal – i alt fald ifølge film- og tv-verdenen, jeg ser aldrig en hovedperson i en film drikke en Cola, når vedkommende vender hjem – iøvrigt efterhånden næsten altid til en irriterende teenager.
Nå, det var et sidespring, De fik mig ud på dér, men det er jo ikke første gang, De får mig ud af sporet…
God julefrokost- og god weekend…