Gymnastik og dans i Klemensker

Forårets første gymnastik- og danse opvisning finder sted i Klemensker Hallen søndag 13. marts kl.  14.30.

Gymnastikholdet fra Klemensker fra 2019

 

Klemensker IF har indbudt alle gymnastik- og danseinteresserede til Klemensker søndag 13. marts kl. 14.30.

“Velkommen til en dejlig eftermiddag med både lokale og landsdelshold,” siger Irene Duncker fra Klemensker IF’s afdeling for gymnastik og folkedans.

“Kom og se foreningens hold fra indeværende sæson, der trods corona-lukninger har holdt gejsten oppe. Der er tre helt fantastiske børnehold og øens største folkedansehold og derudover kommer også DGI’s tre landsdelshold:  10-13-holdet, juniorholdet og ynglingeholdet,” siger Irene Duncker og fortsætter:

Første opvisning i tre år

“Det er er nu tre år siden, at der sidst har været forårsopvisning i Klemensker, naturligvis fordi corona lukkede alt ned i både 2020 og 2021. Det er øens første opvisning, så der er virkelig noget at se hen til”, slutter Irene Duncker.

 

Seneste artikler

Fik du læst?